Jeg nåede det! 36 guldpailletter og 36 guldglasperler kom der på min egen, sorte Ugleponcho! Bandt den sidste knude i går kl 00.07 og væltede i seng efter en arbejdsdag, der startede rigtigt dumt ud med en irriterende arbejdsgiver i røret kl 7.59 (telefonerne åbner kl 8.00), så det var dejligt at slutte dagen Af med garnterapi.
Det klassiske “det er blevet den mørke årstid og jeg er stået tidligt op”-foto i kunstigt lys, et nærbillede af et par ugler:

Næsten som at se dem i deres rette miljø med reflekterende øjne. Den er strikket i farven “Slate” i det lækre Samarkand, som vi sælger på messen i dag – ponchoen bliver en lille anelse mindre og lettere end i Lett Lopi, som opskriften oprindeligt er skrevet til, og også hér går der kun 4 nøgler til, med en fin rullekrave. Jeg er selv lidt ambivalent omkrin pailletter og og jeg ejer kun en eneste ting med pailletter på, men kombinationen af og kontrasten med strik/pailletter kan jeg faktisk ofte godt li’.

Kan I mon finde den på messen i dag?

Jeg er på vej dertil med Dorthe og Modestoffer-pigerne og har taget ponchoen med som model.

- Forfattet med BlogPress på min iPhone

КартиниEn dag, jeg var på arbejde i butikken, fik jeg en ide. Det er jo sådan set svært at undgå sådan et sted, sovset ind i lækkert garn og stof, og lige denne dag blev jeg ramt så meget, at jeg tegnede og noterede, så det hele blev hængende. Fru Boss syntes, ideen lød spændende, så jeg fik blod på tanden. Og i dag har jeg så også gjort opskriften færdig. Om ideen holder, er jeg lidt spændt på – men jeg er ikke længere fra at være spædbarnsmor end, at jeg tror, det kunne være brugbart og praktisk….?
Tanken var, at bryststykket er så nemt at skifte ud, at man har et par stykker eller fire med i pusletasken, måske i samme farve, måske i forskellige farver, og så fungerer de som hagesmæk sat fast på trøjen – når brystet er savlet godt til eller der er tabt lidt for meget mos ned ad maven, tager man lige bryststykket af, tørrer barnet af med denne “vaskeklud” og sætter så lige et nyt stykke på bagefter, uden at skulle mosle for meget rundt med barnet for at skifte hele trøjen ud.

Trøjen er strikket i det lækre Lerke fra Dalegarn, halvt bomuld, halvt merinould…en anelse løsere end anbefalet strikkefasthed, da jeg synes, det klæder garnet bedre (20m pr 10 cm mod anbefalet 22m pr 10 cm). Det er noget garn, jeg glæder mig rigtig meget til at strikke mere i, så det er jo fedt, at fru Boss snart begynder at sælge af det.

Når nu man er omgivet af det, er det svært ikke at se på noget stof og stads til “tøj” til “Mini-me” (iPad’en). Så jeg har lige shoppet lidt lækkert uld, en bred elastik og lidt bånd, og så skal jeg se, hvornår jeg kan få syet en vinterfrakke til babyen…

- Billedkvalitet skyldes, at indlægget er via iPad/BlogPress