A Key for Change.

Den er 1 blandt 999, og jeg håber, mit småpengebidrag (one kind of change) kan være med til at grundlægge et nyt hjem for en familie i Kosovo og skabe forandring for dem (another kind of change).

Ting tager Tid og Skole tager Meget Tid, må jeg erkende..! Gemalen er positivt forundret over min iver. Men det er ganske simpelt sådan, at jeg ikke forstår erhvervsøkonomien, hvis ikke jeg følger med. Det er ikke for ingenting, jeg har brugt de sidste 20 år helt og holdent på sprog, det er dét, min hjerne er bøjet til.

Vil I se foråret?

Jeg syntes, det var ret kedeligt. Det er heldigvis ikke vores bil (den er for øvrigt også i Aalborg med gemalen på kursus), men igennem længere tid er der blevet stjålet biler her i vores lokalområde, hvorefter bilerne er blevet kørt til som regel afsidesliggende områder og er blevet brændt af. Men nu kommer de lige lovligt tæt på, hvis de parkerer den foran hovedindgangen til mine børns lille skole, i et boligkvarter. Træls med træls på.

Men så benyttede jeg lejligheden til at skule voksenagtigt formanende og misbilligende mod de børn, der kom med begejstrede og interesserede udbrud á la: “Fedt!”, “AJ, hvor saaarjt!” etc.

Dagsrapporten herfra melder også, at Dorthe fra min “lokale” garnbutik, Modestoffer, har fødselsdag i dag og er i gavehumør! TILLYKKE, Dorthe! Kig ind til hende, hun har en fin godtepakke, hun gerne vil trække lod om.

I aften ender endnu et par dage som græsenke. Denne gang har jeg måttet bide i det surtsøde æble og kontakte folk i mit “udvidede netværk” for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Normalt ville jeg kæmpe meget for at få det til at køre uden hjælp, man har vel sin stolthed. Men nogle gange må man opbygge denne stolthed på en anden måde, for der kan også ligge en del stolthed i at tage sig sammen og så opleve, at selvom man føler sig lidt anmasende, når man ringer til folk, man kender men ikke kender godt og spørger, om ikke de har vildt meget lyst til at have et ekstra barn med hjem fra skole OG tage ham med til spejder – så kan det sagtens lade sig gøre, folk hjælper jo gerne. Man skal bare turde tage skridtet. Just do it, som nogen siger.

For noget tid siden så jeg en anbefaling af en podcast inde på Ravelry (tror jeg det var), hvor jeg følger med i bl.a. fora om iPhones/iPods, lydbøger og strikkepodcasts generelt. Denne hed The KnitWits, og jeg ved ikke, hvorfor jeg fangede navnet, men det gjorde jeg. Måske fordi jeg egentlig altid godt har kunnet li’ Ready, Set, Knit fra Webs.com, hvor mand og kone sidder og laver et ugentligt halvtimes radioprogram, der så laves til en podcast. Min anke omkring dette program har bare været, at der er for meget reklame ind over – hvilket jo for så vidt er ganske indlysende, at der er, eftersom et er et lokalradioprogram, lavet af to garnbutiksejere.  Men det er ret irrelevant for en lytter bosiddende i Danmark, og så har det bare fyldt for meget for mig, i et i forvejen relativt kort program. Men anbefalingen omkring KnitWits lød sikkert bl.a. på, at det var et ægtepar, der sad og småsnakkede. For det er det. Og de er så søde. Og hyggelige.

Hvis man først hører, at manden er tidligere radiovært og nu stemme-skuespiller og hun er tidligere cheerleader kan man måske tænke sit, men iiiih, altså…lyt lige til den mands stemme! Og tilsammen er de virkelig hyggelige at lytte til, ikke for indforstået men alligevel lige nok til, at man føler sig godt hjemme med dem, hvis man deler deres humor. Ind i mellem er der måske lidt for meget sjov med ind over med lydeffekter og lignende, men nu er jeg kun nået til 4. afsnit og de er stadig ved at prøve at finde et koncept. Man bør gøre sig den tjeneste at prøve at følge med fra starten – de er ret nye men det er meget professionelt sat op, eftersom manden jo har sit eget lille lydstudie derhjemme, og det er en af de ting, jeg går meget efter; for mig skal det helst lyde som et radioprogram og ikke som en telefonsamtale.

I samme ombæring har jeg endelig taget mig sammen til at få slettet mit podcast-abonnement på Cast On. Nu gider jeg simpelthen ikke høre på hendes idiosynkrasier længere. Jeg kunne godt lide hende, da jeg begyndte at lytte til podcasts, netop bla. pga. hendes stemme og den meget professionelle lyd, og jeg syntes det var skægt at opleve hende igennem “The Fourth Plinth”-begivenheden, men der er alt for regelmæssigt den ene eller anden slags brok over lytterne ind over eller hvor håååårdt det er at lave podcasts og alt sådan noget, og når jeg hører sådan noget, så tænker jeg altså altid; “Jamen, så hold dog op, hvis det er så hårdt for dig…?” Det er helt frivilligt, det hun gør, hun bliver ikke tvunget (men er til gengæld sponsoreret), så det virker altså i mine ører af og til lidt utaknemmeligt. Så ud med hende.

Ses vi måske i Fredericia i morgen? Jeg ses der i hvert fald *s* – med Tina og en af hendes veninder. Min messe-debut, yay!

Og så var jeg vildt heldig at finde en skøn, skøn klassisk bluse i genbrugsbutikken fra Jane Heinemann Silken på Fanø, lavet af silke og spandex, til 20,-! Den har en skøn, stor rullekrave – den vil jeg glæde mig til at øffe rundt i med min kaninskindsvest udover og et par yndlingsjeans på.

Dropbox er genialt på mange måder; Jeg har brugt det til at opbevare online-bestilte flybilletter i, så jeg var sikker på, at hjemturen fra Island i sommer ikke skulle ødelægges af, at vi havde fået stjålet eller på anden måde mistet vores hjemrejsebilletter. Jeg gemmer strikkeopskrifter i det (og i andre programmer) hvis det fx er indscannede personlige kopier, så de ligger dette specifikke sted og ikke i et miskmask i mit fotoalbum på iPhonen. Har man flere computere, har man med Dropbox nem adgang til de filer, der ligger i ens Dropbox, ganske som hvis de lå på et ordinært drev på computeren. Man kan have et par yndlingssange liggende der, og afspille dem direkte på sin iPhone/iPod Touch. Hvis man arbejder på et dokument, og man opbevarer/gemmer det i Dropbox-mappen på den ene computer, kan man åbne det og arbejde videre med det fra en anden computer, fordi Dropbox hele tiden selv sørger for at holde ens filer opdaterede på tværs af computerne – man skal med andre ord ikke huske at klikke på en knap for at de synkroniserer eller lignende…!

Og ja, jeg har da brugt det længe, og det har I måske også…men hvis ikke, så var det bare, jeg tænkte, at det her med at få 250 MB gratis ville være dejligt…ikk’?

Via Karen Klarbæk og hendes tillokkende Giveaway i forbindelse med hendes næste *00 antal læsere og fødselsdag lige straks, opdagede jeg også en anden, skøn Giveaway, der jo passer perfekt til en, der på sin ønskeseddel har stående “Gavekort til galleri”.

Det er Hanne Ewald, der er en dygtig maler og giver en fin indsigt i processen omkring maleri-arbejdet på sin blog. Hun har en særlig Nytårs-Giveaway, som jeg klart må få nogle lodder i!

Og lige straks (som i: Snart) får jeg lave en opdatering over alle de ting, der har holdt mig fra at få skrevet rigtigt på bloggen i et godt stykke tid….mon ikke?

Og den her semisengeliggende tilstand har gjort, at jeg er tæt på at være færdig med Annas hestesweater – alt imens der er garn (med skøn strikkefestivalsrabat, der skulle brændes af snart! *s*) på trapperne fra Holst Garn til en sweater til Emil, Fyrtøjet af Annette Danielsen (dog med en lidt mørkere blå), efter at jeg endeligt besluttede mig, da jeg så Karens flotte udgave… Er det mig, der er blevet gammel, eller er det ungerne, der er blevet store…når jeg nu sådan helt spontant er begyndt at strikke julegaver til dem? Vil det mon falde i god jord? Vi får se…

Alt imens jeg sad i sengen og kiggede ud på vejret, hvor det stormer og regner og rusker og sjasker, og alt imens jeg sad og sukkede over, at det egentlig er Annas ridedag og jeg riiiigtigt godt kunne tænke mig, at Annas ridevenindes mor (der også er vores lift) var enig med mig i, at vejret ikke var det fedeste at skulle til ridning i her til aften…og alt imens jeg sendte lange tanker efter mine Hunter-støvler…ringede det på døren:

Jaah dah! Så ankom de! Perfekt størrelse og højde, de sluprer ikke om fødderne på mig, da de er ganske slanke i foden og jeg egentlig har sådan meget “naturlige” fødder. De medkøbte Welly Warmers er en tand til den lange side, da jeg jo har købt de kortere Huntress, men det vil jeg gøre noget ved en dag – min nye symaskine er jo ikke blevet motioneret ret meget endnu.

~

Og jaaaah, der kom sms’en lige fra rideveninde-moderen; nu skal vi lige have fundet en fornuftig storm-forklaring til tøserne, og så mangler bare at håbe på, at børnehaven finder på et snedigt  alternativ i aften, hvor der er inviteret til lysfest… for hvordan forklarer man de 3-5-årige, at den lysfest, de har arbejdet hen imod i en måneds tid skal aflyses pga. storm?