Ind i mellem, men alt for lidt, arbejder jeg jo også for Dorthe i Modestoffer i Vejen. Forleden købte jeg 4 ngl med hjem til en hæklet vest til Anna (vi var inspirerede af den søde vest, Dorthe lige har hæklet fra Strikkebogen,men opskriften går jo ikke højt nok op), og trods det dårlige, elektriske lys, vil jeg vise jer de fine farveeskift som garnet giver, med et aftenfoto.

Så må vi se med det mentale.

Der skal nemlig sparkes andre ting i gang inden det, bla. får jeg i morgen min debut som lørdagshjælp i Dorthes butik, Modestoffer, i Vejen. (jeps, nemlig, det må være alle strikkeres ønskejob!)

I går havde vi første aften i den nørklecafe, jeg har fået sparket i gang her i byen i vores lille biograf, der drives på frivillig basis, og hvis relativt store caféområde står tomt hen hver aften, når der vises film – en aften, jeg kørte forbi der og så, hvor hyggeligt der egentlig er og hvor tomt, men bemandet, under filmfremvisninger, slog tanken så ned i mig, da jeg egentlig altid har tænkt, at det kunne være hyggeligt at have en strikkecafé her i vores lille by, men vi manglede et oplagt sted. Og der lå det jo så. Ovenikøbet kun 50 meter fra, hvor jeg bor – kunne det være mere perfekt?
Vi var 6 personer i går, og kontakten var kun opnået gennem mine bekendte på Facebook, så det synes jeg var ganske fint. Især når det så slet ikke kun er folk, der også kun kender hinanden, men at det ligefrem kan være nye ansigter iblandt. Eneste ulempe er, at det begrænses af filmens varighed, og da det i går var en familiefilm, varede det hele kun til kl. 21. Men det kan jo være, vi kan få mere favorable aftaler med bio-folkene med tiden.

Har også en meget syg kat, der gerne skal overleve weekenden, den fylder rigtig meget i tankerne lige nu.

(indlæg via iPhone)

Livet suuuuser forbi for tiden, sy’s jeg! Det har også sin charme – man får oplevet en masse på kort tid, men jeg kan personligt rigtigt godt li’ at synke ind i mellem, inden næste bid skal tygges i lidt for store bidder og fortæres.

In short (?) og i uprioriteret rækkefølge:

Smukke Charlie uden Harley har fået en pap-lillebror, Max(imillian), endnu en Maine Coon men i en farvekombi, jeg aldrig tidligere har haft kat i tidligere. Det er underligt nok meget anderledes for mig; havde slet ikke troet, det ville kunne “føles”, men det gør det. Max og Charlie er serieforbundne, har vi fundet ud af (men de er jo også fra samme katteri); Charlie har aldrig været en kat, der spinder særligt prangende, faktisk nærmest supersonisk. Man fornemmer det mere end hører det, og kan først være sikker, når man rører katten på halsen og mærker vibrationerne. Men Max spinder, hvis den er i nærheden, mens man kæler for Charlie.

~

Gemalen og jeg var på “ungdomstur” til Skive Festivalen, primært med det formål at se Rammstein, som jeg selv i sin tid introducerede ham for, og som han er dybt begejstret for. Han prøvede dog at “sælge” turen til mig ved at lokke med Magtens Korridorer i den tro, at jeg ikke kunne lokkes af Rammstein – han tog fejl. ) Og aldrig har jeg taget så mange (dårlige mobil-)billeder af et sceneshow (gør jeg generelt slet ikke, vil hellere være til stede i nuet) og bare i det hele taget af …ild! Mindes ikke at have set et så spektakulært sceneshow nogensinde, og jeg har dog bl.a. fungeret som frivillig på Midtfynsfestivalen i 10 år og været til diverse koncerter med bl.a. Prodigy. Men dette slog alt.

Fan.tas.tisk!

~

Vi har haft det årlige samvær med vores allerbedste venner, der jo desværre bor i Island. Tiden sammen er desværre alt, alt for kort, og hvert år bliver vi faktisk nærmere forbundet på den korte tid, så savnet efter “næste gang” blot bliver større. Det er skønt at have en fastboende veninde! Som jeg i øvrigt fik lært at hækle på den tid, hun var her…

Billedet? Min nye sommer-Peysa! Gaven fra dem til mig, en T-shirt med et print af et klassisk bærestykke fra en peysa, så nu kan jeg også bære det skønne mønster om sommeren. (Og den meget opmærksomme læser bemærker måske min halskæde, som jeg købte i flyet på vej hjem sidste år, en sand turistsag, men jeg elsker den; En lavaperle med en sølv-kalot på, der forestiller hele Island)

~

Vi var på loppemarked – og vi fandt guld! Gemalen fandt en førsteudgave af en skakbog og købte den for en tiendedel af, hvad den er værd – sælgeren nåede  at opdage det, men bordet fanger jo. Det er nu ikke, fordi gemalen vil sælge den, han er nemlig ret skak-gal. Har bl.a. egenhændigt lavet e-skak.dk (da han egentlig burde lave speciale i sin tid, mens jeg brugte tid på at udruge Anna og tjene penge for os begge *s*)

Mit guld var bogen til højre foroven! For 30 kroner (det er jo også i nærheden af en tidendedel af, hvad den er værd antikvarisk)! Så nu kan jeg vist godt aflevere den anden på biblioteket igen, efter at have haft den fast i hjem- og genlån siden september sidste år.

~

Og i dag var vi så på en spontan tur til Fanø til International Dragefestival – og vi er gooodt trætte i futterne. Har I også en partner, der hårdnakket påstår, han/hun har en fantastisk stedsans og jeres egen er ikke mange sure sild værd (iflg. ham/hende)? Det har jeg. Selvom jeg gang på gang får os hjem. Og selvom jeg endda nu har en mobiltelefon med gps, der fx fik os igennem en totalt mørk og sammenlukket skov i Skive, da vi skulle finde vores bil efter festivalen. Men nej, gemalen skulle absolut sende os ud på gåben i den forkerte retning på Fanø i dag, så vi endte med først at gå en tur rundt i udkanten af hele Nordby, nordenom, og så i den rigtige retning, fordi jeg spurgte nogen om vej.   Men ungerne melder begge to med et stort smil på, at de har haft en rrriiiiiiiigtig hyggelig dag (og siger intet om de 7 km’s gåtur i nye sneakers),og jeg forstår dem; Da først vi var fremme, tog det næsten vejret fra en, så flot og overvældende var det med alle de flotte drager! Og jeg vil endda tillade mig at antage, at de år, hvor vejret er bedre og mere sommeragtigt, er det endnu flottere!

OG vi sejlede med færge! OG den “væltede” ikke! OG vi fik en is! OG vi prøvede at køre med rutebil på stranden! Jowjow..!

(OG vi fik ikke vores gode kamera med men måtte nøjes med mit dårlige mobilkamera…)

OG så har min iPod Touch været til reparation, da den for omkring en måneds tids siden lige pludseligt bare ikke ville tænde, og alle dikkedarer var forgæves. Så nu er der nyt batteri i, og jeg må erkende, at ingen touch-mobiltelefonkommer i den mindste smule nærheden af en iPod/iPhone (i hvert fald ikke en Nokia 5800 *s*). Og hvor HAr jeg dog savnet den! *suk*

Med Zymelin i kraniet vil jeg nu skynde mig at vise jer nogle af de ting, jeg længe har skyldt fremvisning af.

Først Sylvi:

Faktaboks:

Opskrift: Sylvi by Mari Muinonen

Garn: Álafoss Lopi, farve 9985 Mosagrænn / green moss, jeg tror nok, jeg brugte 11 nøgler

Ændringer?: Ja, min strikkefasthed var vist ikke lige i skabet i højden, så fx er den lidt kortere end mange af de udgaver, jeg har set på Ravelry. Desuden gjorde jeg hætten en smule længere i toppen, for den var så lille, at den først var uanvendelig. Nu kan den til nød bruges. Jeg strikkede  kronbladene enkeltvis i stedet for at strikke dem på hver og en. Jeg overvejer en lomme eller to foran, da jeg godt ka’ li’ det og det ville bryde den ret ensartede flade foran.

Go’ eller No Go’: Altså, som sådan er modellen jo suuuuuuuuuuuperflot og anderledes. Men jeg kan slet ikke komme overens med lukningen, der i min udgave (pga, den lidt for lille strikkefasthed i højden) starter med den nederste knap over navlehøjde og den øverste så langt nede, at jakken alt for let falder ned ad skuldrene på mig. Derfor vil jeg have købt en tovejs-lynlås, der både kan give den tyngde som modvægt foran, der godt kunne være brug for samt give en bedre og længere lukkemulighed. Jeg elsker at have den på, at gå væk fra folk *s*, så de kan se den flotte ryg!

Inden under Sylvi har jeg min Navia-kjole:

Nærbillede af mønsteret:

Faktaboks:

Opskrift: Hvid kjole model 1-6 af Lissi Selvindi / Navia

Garn: Navia Uno i koksgrå, lidt over  150 gr i str. M/L

Ændringer: Ikke rigtigt nogen – men jeg gad ikke købe en pind nr. 15, som der skulle bruges til at lave de storhullede omgange på skørtet, så jeg tog i stedet en pind 8 og slog to gange om pinden i stedet for at strikke maskerne almindeligt – det var lidt besværligt på omgangen efter, men fungerede derudover helt efter hensigten.

Jeg gik bevidst efter at få mindre flagrende ærmer end i originalen, for det synes jeg ikke er ret flatterende (modelfotoet er i mine øjne i det hele taget ikke ret flatterende, kjolen ligner en sæk), og mine sidder helt tilpas til.

Go’ eller No Go: “Aaaaaj lov’it”, som en vis hr. Ole Henriksen ville ha’ sagt. Den er let som en sky, varmer hverken for meget eller for lidt, var utroligt let at strikke, ud i ét med action  hele tiden, så det aldrig blev kedeligt.

Og så var der lige Anna, min Anna. Hun er rigtig glad for sin vest:

Faktaboks:

Opskrift: Vest i reliefmønster af Sidsel Sangild fra bogen “På Pinde og Nåle”.

Garn: Kauni Effekt i en eller anden farve, garnet har ligget oprullet i umindelige tider.

Ændringer: Ingen, så vidt jeg husker. Men jeg er utroligt dårlig til at vende hækling inde i hovedet, så andet forstykke gav mig virkelig hovedpine, ind til jeg besluttede mig for at følge første forstykkes anvisninger på udtagninger efter den første række, for jeg kunne slet ikke sno min hjerne omkring det, når der står “Hækl fm rækken ud” til første forstykke og i andet forstykke er det dén del, man skal tælle masker ned i før man kommer til der, hvor man så skal tage ud… og når man ikke tydeligt kan se sine udtagninger på forrige række, er man (jeg)  jo nødt til at tælle. )

Desuden var der noget med ærmegabene på bagstykket, jeg ikke helt kunne få til at passe ifølge opskriften (som man kan læse på Ravelry, hvis man er med dér), så jeg måtte improvisere lidt, men det gik alt sammen.

Go’ eller No Go: Ganske Go’. Modellen er sød og fin, og Anna er glad for den.

Ih, hvor jeg i starten altid hader er træt af det (en klog mand har sagt, man ikke skal hade så meget – så udvandes følelsen *s*), når iTunes er blevet opdateret med særlige ting; så går der altid kuk i min iPod. Det her har vist laaaaange udsigter, og det er bare lydbøgerne, der opdateres her. Bagefter skal jeg have lagt al min musik ind igen! Men i sidste ende håber jeg (jeg har jo ikke set effekten endnu), at der kommer en mere fornuftig opdeling af musik hhv lydbøger. Så mangler vi bare, at man også kan se lydbøger som Coverflow i stedet for kun som maaaange filer, når man ser på iPod-/iPhone-indholdet.

Jeg var til min første strikkecafe i Vejen i torsdags! En helt, helt anden oplevelse, end da jeg var med Tina til Strikkecafe hos det nu lukkede Zalla i Kolding, hvor vi var Tina, mig og indehaveren, Helle.   Hos Modestoffer i Vejen var der fuldt hus, både ved strikkebordene og i syrummet, og der har  nok været en 15-20 mennesker, men jeg kunne slet ikke få et overblik. Fantastisk hyggeligt, selvom jeg altid er lidt beklemt ved at gå ind et helt nyt sted (har været i butikken 2 gange før) og mænge mig med helt, helt ukendte mennesker. *glup*

Men det gav mig et indblik i en helt anden strikkeverden, som jeg helt havde glemt også findes; Den danske! Sådan at forstå, at de, der var med, slet ikke brugte eller søgte strikkeopskrifter på Nettet, de anede ikke, hvad Ravelry er, har aldrig set på en engelsksproget opskrift… De strikker til gengæld ivrigt og entusiastisk efter de mange fine danske opskrifter, køber loyalt hvert eneste nye hæfte fra Garnstudio og glæder sig, hver gang Hendes Verden har et nyt hæfte med. Ejeren af butikken, Dorthe, sagde også i en anden forbindelse, at hendes kunder jo har brug for nyt, nyt, nyt, flere danske opskrifter, for de strikker troligt hver eneste opskrift i de hæfter, de køber, så det garn, der er i butikken, er hun også nødt til at have rigeligt med brugbare danske opskrifter til, for ellers sælger det bare ikke. Det fik mig til at sidde og kigge lidt indad og pille lidt uldfiberfnulder ud af navlen, for nogle gange går der næsten FOR meget sport i at søge udad, væk fra Danmark, ind på Ravelry eller Knitty, kigge på udenlandske strikkeopskrifter, og i virkeligheden har vi jo faktisk rigtigt meget rigtigt brugbart her i DK. Desværre er mange af de, for mig, mest interessante opskrifter kun tilgængelige i alt, alt for dyre strikkekits, så dem kommer jeg aldrig til at kunne/ville købe. Mange af de ting, der blev strikket på i Vejen, var helt ukendte for mig, fordi jeg slet ikke følger ret godt med i de danske designs! Men jeg blev da fx heldigvis mindet om, at jeg skulle have fat i den uges Hendes Verden, for der var et rigtigt godt hæfte med – og heldigvis nåede jeg det i søndags. Dér er der nemlig modeller med med de her lidt anderledes snit, og de er heldigvis meget forskellige denne gang; nogle gange er der tendens til, at modeller i samme hæfte eller blad er skåret over samme læst (hvilket jeg fx ofte fandt var tilfældet hos Ingelise). Lige nu er jeg egentlig gået lidt i stå, strikkementalt, efter bl.a. at have færdiggjort den hæklede vest, der sidder på min *host* smukke datter her og en fantastisk kjole i Navia Duo, og i en mangel af inspiration har jeg grebet et ufærdigt felt til GAAA (Great American Aran Afghan) igen, for nu vil jeg – endnu en gang – forsøge at blive færdig med tæppet. Men jeg er ret sikker på, at et par af sommerens modeller er at finde i det HV-hæfte.

Med to overspringshandlinger og to omgange koncentreret familiesamvær i hver sin ende af landet ER jeg kommet i land med min OLive, som var med i Ravelympics på Ravelry. Hvis du ikke ved, hvad det er, skal du være velkommen til at spørge – ellers vil jeg lige spare på pladsen.

Undervejs “sprang jeg over” et par muffedisser/pulsvarmere og et forstykke til en vest til Anna. Pulsvarmerne var bare…hm…fordi. Ingen grund, garnet lå bare og fristede. Intet foto af dem lige nu. Så blev jeg voldsomt inspireret af Kirsten-”Ude på Landet” og hendes smukke veste til pigerne Asta og Agnes i Kauni – supersmuk udnyttelse af Kaunis farveskift, og da jeg dybt overrasket kunne konstatere, at jeg faktisk havde bogen med opskriften stående men bare aldrig havde fået kigget i den efter et kup-køb i Netto, måtte jeg bare i gang. Ikke så smukt og oplagt Kauni som Kirstens, men så er det bare en tester.

Og så var der Olive. Rent konkret nåede jeg ikke “i mål” i tide, for da jeg meldte mig til Ravelympics havde jeg endnu ikke fået invitationer til først brormands indflytningsfest 2½ times kørsel herfra i Aalborg og invitation til gemalens fætter-/kusinefest aftenen efter – altså begge dele i weekenden op til afslutning på OL i Vancouver. Men Ravelympics “regler” er heldigvis sådan, at man gør op med sig selv om man er nået i mål hvad der er ens kriterie etc., så naturligvis nåede jeg det, selvom jeg først fik monteret den mandag formiddag!   Køreturen gav jo en masse strikketid, mens fredag og lørdag som strikketid forsvandt helt og holdent. Lige nu ligger den og tørrer på stuegulvet, men i eftermiddags så den – og jeg – sådan ud:

Halsen er strikket i diverse rester, ikke noget særligt velovervejet dér.

Faktaboks:

Opskrift: Den åh, så velkendte “Olive” af Amimono / Helga Isager fra “Knit Collection Autumn/Winter 2008″, str M/L

Pinde + garn: KnitPicks Options i 3,5 + 4 mm  -  Mit elskede Angora/silk/tweed fra Garn.dk købt på supertilbud engang som grundgarn; diverse softwool-rester som jeg til bærestykket spytplejsede sammen i uens længder garn, så én farve ikke er præcist én omgang men enten mere eller mindre. 248 gram alt i alt, så ikke en gang en halv cone af det sorte favoritgarn. Jubii!

Ændringer: Jo, ikke noget voldsomt, da jeg ikke lige turde begive mig ud på nyt territorium, når man ofte hører, at Helga Isager taler et sprog, som selv den bedste parlør kan have svært ved at formidle. Men det gik. Jeg har strikket ærmene 3/4-lange med 6 indtagninger på hver 15. omgang og har lavet en syet aflukning på både ærmer og krop forneden, da den giver den mest elastiske aflukning, så jeg ikke risikerer, at kanten forneden f.eks. en dag bliver smadret, fordi jeg får revet for meget i en alm. aflukning. Halsen er lidt (for) vid, så måske ryger der en omgang krebsemasker på den eller lignende…det vil tiden vise.

Go’ eller No Go’: Meget go’, ingen tvivl om det. Jeg forstår godt dem, der laver den ene variation efter den anden, for som sådan er det en rigtig god basismodel. Jeg har strikket den i garn, så jeg også kan bruge den til sommer…

…og så videre med vesten til Anna!

Jeg har fået et par forespørgsler og interesserede henvendelser omkring mit sjal, som jeg har valgt at kalde  “Coeur”, så jeg har fiflet en opskrift sammen.

Hent den som pdf-fil direkte her, på Ravelry (er I ikke søde at hente den der, hvis I vil hækle sjalet og er på Ravelry – det er nemmere at se, om den overhovedet er interessant for andre på den måde *S*) eller omme på min opskriftsside.

Med dagens ankomst af en portofri pakke fra garn.dk (tidligere BC Garn) er der nok et godt udgangspunkt:

500 gram af deres angora-silke-tweed i sort og mørkebrun kom der + naturligvis et garnkort, når nu man var i gang.

Jeg har grublet lidt i dag over, hvad de kan/skal blive til…for der er jo dejligt meget garn. Jeg er meget glad for pasformen på min Buttercup, og jeg har stor lyst til at få en kjole i det snit, så jeg tror, det brune ryger i dén bunke. Jeg er så vild med strikkede, lidt grove, kjoler, så denne vinters trend i den retning passer mig rigtig godt! Og det sorte garn, tjah, det kunne jo fx blive til en fin Olive fra Amimono med et godt fald i “stoffet”. Mon ikke?

Forleden, da jeg sad og arbejdede, faldt jeg tilfældigvis over et sjal på Esprits hjemmeside, som var håndhæklet – og med så gode billeder, at det  var ret gennemskueligt, hvordan det var lavet. Så det gjorde jeg – altså lavede et.

Det er hæklet fra spidsen og op, og så med en bort på til sidst, ganske hurtigt og nemt.

En Faktaboks er lidt svær, for garnet er noget 3-trådet, jeg engang fik fra Dorthe J, en blanding af alpakka og merino, og jeg kan ikke veje sjalet lige nu, da det stadig er lidt fugtigt. MEN jeg har hæklet med 3,5 mm hæklenål, så meget står fast. *hehe*

Det originale sjal er meget mere “stormasket”, men det kan jeg slet ikke leve med, jeg hænger fast i alt muligt med sådan noget, øreringe hænger alt for let i etc., så dette er mere tæt i det, og slet ikke ret varmt men lige så behageligt, som det skal være her i efteråret.