Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 27 / 06 / 07 >

BWADR!

Dét tror jeg på:

…og så ganget med 2 – mindst!

Og jeg er nærmest stolt af min tapre datter, der bare indtog den kedelige gåtur til børnehaven med sporadisk kluklatter. Et godt greb i klapvognen, der i dagens anledning var taget frem til transport af Emil, en masse regntøj og den trofaste kasket på (godt, man har hattehoved og har givet det videre til sine børn *G), og så blev der hanket godt op. Og godt man har en søn, der er godt med kilomæssigt, så der ikke var fare for, at klapvogn m/ indhold skulle blæse væk – dét har jeg prøvet én gang, aldrig mere, tak! :o(

På vejen hjem fik jeg en ide, for i går fik jeg langt om længe (ca. 1½ år) taget vores varmlaminator i brug for første gang. Mens jeg ventede på, om jeg kom på Nettet (mere om det senere), fik jeg renskrevet nogle opskriftskort og lamineret dem, og så kiggede jeg også lige på e-Bay på recipe card boxes…maaanner, der er mange sjove, grimme, skægge, mærkelige, hjemmelavede, quirky….ikke ret mange pæne, som man osse kan holde ud at se på om flere år, men jeg må jo bare holde lidt øje med det…

Nåhmenaltser…denne her ide…jeg har, siden vi flyttede ind her for 4 år siden, haft en møj lidt kjøn A4-side hængende på en dør i køkkenet med ønsker eller potentielle ønsker for hvert medlem af familien. Det var til, når jeg lige stod og kom i tanke om noget, så kunne jeg med det same skrive det ned i stedet for at glemme det…OG så kunne gemalen også bruge det til at skrive noget på, i det sjældne tilfælde at han pludselig kom i tanke om noget at ønske sig OG så kunne han til hver en tid se, hvad jeg ønskede mig, uden at skulle spørge eller fiske…eller købe noget forkert. *G*

Men nøj hvor var den møj lidt kjøn, den seddel. Og så var der jo den her laminator. Og Corel Draw 9. Og mig. Og ingen Internet-forbindelse. Og meget kort efter var der dette, en lamineret A4-side med 4 kolonner på, 4 navne og en white board marker (memo to self: køb en tynd marker). Den er jeg ganske godt tilfreds med. Der sku’ jo ikke alverdens pynt og flitterstads på “ønsketavlen”, den skulle opfylde et formål…og den er til at holde ud at se på. :o)

Der var lige det med “Ingen Internetforbindelse”…den har jeg ikke haft…eller haft…(2 minusser bliver plus eller sådan noget…) de sidste to dage, næsten på klokkeslæt mellem 10.15 og 19.30. Da jeg igen i dag ringede til deres support, var fyren meget hurtig til at fejlmelde det, selvom jeg egentlig bare hurtigt ville vide, om de arbejde på noget (det gør de for tiden, men dg ikke så længe ad gangen) – selvom han sagde, der ikke burde være noget, men at det svingede noget i styrke…mon det så betød, at han havde en god dag eller en dårlig dag, når han var så hurtig med det? :o)

På falderebet kom jeg til at tænke på, at det da vist er noget siden, I har set den pt. mest gnavpottede guldklump, vi har her i huset. Det trækker tænder ud at være begyndt i ude-børnehave sammen med storesøster.

*fnis*

(det er en gummislangedims fra Brio Builder, der er endt under næsen)

Blog Widget by LinkWithin

3 comments to BWADR!

  • Til lykke med dit nye blogdesign. Det er sådan helt professionelt avis, magasin agtigt. Det ser godt ud. Har set lidt nærmere på Moleskine kalendere. Har selv en filofax, som jeg egentlig er glad for, men du har altså næse for særlige og interessante ting og sager. Det virker helt inspirerende.

  • Hej Bettina

    For mange år siden (før vi fik børn!)var det hækling du hjalp mig med, og nu fandt jeg dig lige med en skøn strikkeside – med lige præcis den info jeg har brugt et par timer på at søge efter (at strikke sokker uden opskrift, men med det maskeantal der nu passer til det garn jeg tilfældigvis har)..
    Tusind tak!

  • Hej Bettina

    Jeg kunne godt finde på at stjæle din ide med whiteboardet.

    Kanon!!!!!!!!!!!!

    Hilsen
    Inge, Vejle

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.