Min mors butik

< 14 / 06 / 07 >

Garnstops-stop

Jeg hedder Bettina, jeg har købt garn. :o)

Som tidligere fortalt har jeg købt garn til en supersød silketop fra BC Garn, den er jeg lige netop blevet færdig med  det ene forstykke af. Iflg. opskriften skal man strikke bærestykket, der er i retstrikning, frem og tilbage og så sy det sammen, men jeg overvejer, om jeg skal strikke det rundt og så bare med ret- og vrangpinde…

Derudover HAR jeg altså købt SERIØST med garn. Jeg har advaret om det i sidste indlæg, men her er et foto…endda uden 4 nøgler garn, der er blevet lagt et andet sted. Aner man et tema? Aner man, at de skal bruges til en tæppe til en 5-årig pige? ;o)

Bare rolig, de skal krydres med andre farver, jeg finder/køber hen ad vejen, men nu burde der være nok til at komme rigtigt langt uden at være tunget til at stoppe pga. manglende garn. Og bare rolig, aaaaalle de mange lilla skal ikke bruges i tæppet. :o) Jeg vil hækle en trøje til Anna, men nu kan jeg selvfølgelig- typisk – ikke finde en opskrift på en firkant-baseret pigetrøje. :o/  Jeg må vel bare lede noget mere. En lilla trøje med firkanter, hvor centrum på firkanterne er i forskellige kontrast- og matchende farver kunne være en rigtig rar sidebeskæftigelse…oven i alt det andet.

HOV…se forresten, hvad jeg fandt i forgårs i den ene af byens genbrugsbutikker. Jeg er heeeelt vild med det! Ja, prisen står stadig på, men jeg fik dem til halv pris, 12,50. :o)  Det er salt- og peber-bøsser, hvis man ikke lige kan ane det, billedet er lidt utydeligt, taget med mobilen. Toppen er i hvid glasur, bunden er ren, rå, sort keramik (stemplet “Ulla Lønow” i bunden, men hverken jeg eller min mor kan finde noget om hende)…jeg er SÅ vild med den kombination, så jeg glæder mig jo osse til min fødsesdag, hvor jeg får en superflot Zeuthen-tekande af min mor. :o)  – jeg var selv med til at købe den i foråret, da vi var på loppemarked i Ravnsborggade.

Gotta go, er græsenke; den fornøjelse, det er på sin helt egen måde, skal da nydes.  :o)

Blog Widget by LinkWithin

7 comments to Garnstops-stop

  • Hanne Lønow

    Ja, jeg har billeder af Ulla Lønow, Sonja. Jeg kan ikke vedhæfte her.

  • sonja sundahl

    findes der et billede af Ulla lønow , det er dejligt at se den der har lavet de fine ting,Vi boede på Samsø i 70 erne og der bor Palm keramik ,samme farver og stil.hilsen Sonja.

  • Hej Kirsten,

    Åh, jamen, så er du da utroligt heldig. :o)

    Min mor sælger ind i mellem af det, hun har en butik her: (link fjernet) og lige nu har hun nogle dele online (men mere i sin fysiske butik i Jels).
    Du kan se disse Zeuthenting her: (link fjernet)

    Pynten er meget forskellig, men for tiden finder hun mest med de hvide omvendte V’er. Ellers findes det også med masser af små, hvide prikker, med forskellige bittesmå blomster etc., nogle gange med en slags grøn udover det hvide, og ind i mellem kan man også blive “snydt” af andre værksteder, fx. “Undløse” som jeg selv har en fin vase fra. Min tekande er med de omvendte V’er, og så med flet omkring en metalhank.
    Her: (link fjernet)
    kan man se mange flere dele, med meget forskellig pynt på.

    Forresten, tak til Henning og Hanne! Det er skønt med sådanne beretninger om små stykker smuk Danmarkshistorie! :o)

  • kirsten

    Jeg sad og læste de forskellige indslag, kom til at se på billedet af de fine salt og peber bøsser, og så så Zeuten nævnt. Kan du ikke fortællr mig hvordan tekanden ser ud, jeg har rigtig meget fra Zeuten, ting fra først i 50ernekander krus lysestager, min første sparegris, det alt sammen rødt med hvide prikker.
    Håber at høre fra dig, hilsen Kirsten

  • Hanne Lønow

    Hej til både Bettina og Henning!
    Så kan jeg fortælle lidt mere om Ulla Vibeke Lønow. Ulla, som indtil 24/12-2002 boede på Teglværksvej, hvor hun døde 81 år gammel, var min svigerfars kusine. Hun var ud af en trikotagefamilie fra Fåborg. Ulla blev udlært (mesterlære) keramiker og købte huset på Teglværksvej 34 i Birkerød i 60’erne. Ulla var ugift og levede af sin keramik, hvilket faktisk vil sige, at hun levede yderst beskedent. Hun dyrkede grøntsager i sin have, havde en masse hunde – de sidste mange år langhårede gravhunde. Hun bar kennelnavnet ‘Lønow’. Kennelen var inde i hendes hus og hun kunne sagtens huse 7-10 hunde og hvalpe oveni. Vi havde et meget nært forhold til Ulla, som nød vores familie med børn. Hun var lidt af en ‘særling’, mandhaftig og meget stærk rent fysisk – kommer nok af al den ælten ler. Hun blev ved med sin keramik indtil få år før sin død. Ulla kørte selv rundt med sine varer, som bl.a. blev solgt til Danmarks Akvarium og andre kultursteder. Vores unger syntes det var rigtig sejt, at finde hendes keramik der. Ulla lavede alt fra små ænder og kaniner til vaser, kopper, tekander, salt/peber, peanutskander, krydderibeholder, juleting – ja, alt. Ulla var ikke ’berømt’, men mange i keramikerkredsene kendte hende. For resten arvede vi 2 af hendes gravhunde, som vi stadig har her 5 år efter. Den ældste af dem er 16 år.
    Tak fordi der blev spurgt til Ulla.
    Hilsen Hanne Lønow

  • Henning Thøgersen

    Hej
    Jeg ved, at Ulla Lønow i hvertfald i midten af 60-erne boed i Birkerød, på Teglværksvej.
    Vi flyttede fra Birkerød i 1970, derefter ved jeg ikke mere om hende.
    Venlig hilsen
    Henning Thøgersen

  • Det tog lige lidt tid at finde ud af hvor man kommenterer henne. Mja. Det ligner jo lidt en avis :o) bettinatidende….
    Hvor du da lige har frådset i garn, hvilke andre farver har du tænkt dig at mixe med (hintehintefødselsdag)?
    Jeg har en opskrift på en lille bluse i bedstemorsfirkanter, godt nok til en lidt mindre…tror jeg…hvor gammel er det nu egentligt at hun er??
    Nå pyt, ideen kan du vel stadig bruge, så jeg leder :o)

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>