Min mors butik

< 10 / 11 / 10 >

Hvor irriterende

Her til morgen mødte der børnene på mine børns skole et – for dem – spændende syn:

Jeg syntes, det var ret kedeligt. Det er heldigvis ikke vores bil (den er for øvrigt også i Aalborg med gemalen på kursus), men igennem længere tid er der blevet stjålet biler her i vores lokalområde, hvorefter bilerne er blevet kørt til som regel afsidesliggende områder og er blevet brændt af. Men nu kommer de lige lovligt tæt på, hvis de parkerer den foran hovedindgangen til mine børns lille skole, i et boligkvarter. Træls med træls på. 🙁

Men så benyttede jeg lejligheden til at skule voksenagtigt formanende og misbilligende mod de børn, der kom med begejstrede og interesserede udbrud á la: “Fedt!”, “AJ, hvor saaarjt!” etc. 🙂

Dagsrapporten herfra melder også, at Dorthe fra min “lokale” garnbutik, Modestoffer, har fødselsdag i dag og er i gavehumør! TILLYKKE, Dorthe! Kig ind til hende, hun har en fin godtepakke, hun gerne vil trække lod om.

I aften ender endnu et par dage som græsenke. Denne gang har jeg måttet bide i det surtsøde æble og kontakte folk i mit “udvidede netværk” for at få tingene til at gå op i en højere enhed. Normalt ville jeg kæmpe meget for at få det til at køre uden hjælp, man har vel sin stolthed. Men nogle gange må man opbygge denne stolthed på en anden måde, for der kan også ligge en del stolthed i at tage sig sammen og så opleve, at selvom man føler sig lidt anmasende, når man ringer til folk, man kender men ikke kender godt og spørger, om ikke de har vildt meget lyst til at have et ekstra barn med hjem fra skole OG tage ham med til spejder – så kan det sagtens lade sig gøre, folk hjælper jo gerne. Man skal bare turde tage skridtet. Just do it, som nogen siger. 🙂

Blog Widget by LinkWithin

1 comment to Hvor irriterende

  • Kan så godt følge dig i at dette ikke er fedt. For børnene er det nok en stor oplevelse, men jeg kender godt den uro der er ved at sådan noget ligesom kommer for tæt på….

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>