Tanker er sat i gang herhjemme. Et næsten barnligt behov for at få taget en beslutning for mig/os. Det ville være så meget lettere – måske. Men intet er let i denne situation, hverken eller, både og…intet dur.
Kan bande og svovle over, at det, der på ingen måde er eller nogensinde burde ha’ været vores ansvar, pludseligt bliver det, fordi andre ikke kan være sig et ansvar bevidst fra starten af. Det handler om liv, om et godt liv – forhåbentligt – eller et…liv. Et liv, som ikke er mit ansvar, men som pludseligt er blevet lagt på min dørmåtte med store spørgsmål…og svaret kan ikke kun komme fra mig selv, det berører ikke kun mig. Og jeg kender det ikke endnu.
Men det har slået mig ud, givet mig en mavepumper, hevet luften ud af mig, tørlagt mig og drænet mig for tårer, som også for så mange år siden…og i bund og grund, hvis man spørger mig direkte og beder om mit mest oprigtige svar… så er jeg faktisk skidesur. Og bange.
Og lige nu venter jeg. På en beslutning. Min eller ikke min.
hej Bettina! nu ved jeg jo ikke hvad det handler om, men önsker bare for dig og dine at du/I finder den lösning der er bedst for jer. knus og varme tanker herfra. kh.fra Island Frida
Tak for tankerne ude fra blogverdenen. Jeg kan desværre ikke røbe så meget, da jeg ikke ved, hvor meget der følges med på min blog fra sidelinjen, men det fylder meget, rigtig meget. Men jeg er ok. 🙂
Er du okey?
Lyt til dig selv og jeg er sikker på, at du finder frem ti den rigtige løsning, for dig og familien.
Det lyder ikke rart, sender lige nogle gode vibes din vej.
hej Bettina! nu ved jeg jo ikke hvad det handler om, men önsker bare for dig og dine at du/I finder den lösning der er bedst for jer.
knus og varme tanker herfra.
kh.fra Island
Frida
Hvad sker der dog kære dig? 🙁 Det lyder ret træls? KNUS