…bringer jeg her opskriften på Luciabrødene/ Luciakagerne/ Lussekattene/ Luciakattor (jeg holder fast i det første, det er i min mund mere boller end kager *s*), den som hver eneste husholdning nok har i hver deres variant. Så vidt jeg ved, kan man sagtens udskifte safranen med kardemomme – men endelig ikke for meget! Af denne portion fik jeg omkring 48 Luciabrød i hhv. “børnevenlige størrelser”, “størrelse én mundfuld for gemalen”, “2 fulde plader i ovnene på én gang”… Det virkede passende. Jeg trillede pølserne til at være en anelse længere end min håndsbredde. Men i den opskrift, jeg lånte, mente de, der var nok til 25 brød…så er det jo helt op til en selv. )

De var så meget et hit i børnehaven, at Anna af børnene blev opfordret til at gå en runde mere med den kurv, jeg havde dem med i, og de tog alle et mere (så jeg var glad for, at jeg havde lavet så mange og taget dem alle med!). Så mine betænkeligheder ved at putte safran i blev heldigvis gjort til skamme. )

---

Lækre Luciabrød :75 gr. smør
2½ dl mælk
25 gr. frisk gær / ca. 6 gr. tørgær)

1 tsk safrantråde
1 tsk sukker
1 spsk kogende vand
1 æg
5 spsk sukker
500-600 gr. mel
rosiner til pynt – sammenpisket æg til pensling

Smelt smørret over svag varme. Bland mælken i og udrør gæren i blandingen, når den er blevet lunken. Lad safran trække med 1 tsk. sukker i det kogende vand. Kom det i mælkeblandingen. Tilsæt æg og sukker, og pisk let. Kom mel i og ælt, til dejen bliver glat. Lad den hæve overdækket en halv times tid. Slå dejen ned og del den i flere stykker, der trilles til fingertykke pølser. Pølserne formes og snos til små S’er, og pyntes derefter med rosiner. Lad brødene efterhæve på pladen i ca. 20 minutter.

Pensl med sammenpisket æg, og bag brødene ved 250 grader (alm. ovn) i ca. 15 minutter.

Spises efter sigende gerne med smør, men det er bestemt ikke et must. )

---

Jeg sidder her med en julegave på!! Min fødselsdagsgave i år var en ægte, håndstrikket “peysa” fra Island. Min veninde deroppe ville så gerne forære mig en som hendes egen, håndstrikket af en veninde, og jeg sagde naturligvis ikke nej! ) Den er så lige ankommet med posten, egentlig indpakket som en julegave, men da jeg jo godt vidste, hvad det var, og var ved at dø for at se den…åbnede jeg pakken. *fnis* Den er nem nok at pakke ind igen, så nu får vi se…på en måde har jeg jo fået den, på en måde er det en kombineret gave…Den er rigtig dejlig, let figurstrikket, så den sidder lidt til og er perfekt under en jakke/frakke, med dobbeltlynlås som jeg er helt vild med (når jeg har trøjer på, knapper jeg altid den midterste knap, så sådan en lynlås er jo genial for mig) og så en lille, høj hals. Dejlige brune farver, så den passer til alt, altid… ) Gemalen og jeg købte nogle kæmpestore sweatre, da vi var i Island et år, flot råhvide med grønne mønstre på, men de er meget store, så de kan ikke rigtigt bruges under overtøj, nærmere som overtøj i sig selv. Jeg bryder mig dog ikke om sweatre, der er ens for og bag i halsen, jeg føler, jeg fryser nakken…så jeg bruger sjældent den sweater (det gør gemalen heller ikke, da han altid er et varmeværk i sig selv)
Gemalen kom tidligt hjem i går med denne buket i hånden. Bryllupsdagen skulle efter aftale ikke rigtigt markeres, men alligevel havde han bestemt sig for noget; Han havde bildt mig ind, han ville være hjemme klokken 16.30 som altid, men han havde taget tidligt fri, og om aftenen kom svigermor og passede børn, så vi kunne få lidt at spise og så ind at se Mads Mikk….eeeerh, “Casino Royale”. Rigtig hyggelig aften, som man som småbørnsforældre (heldigvis!?) ikke har for mange af. Den blev så på smukkeste vis afrundet af, at Emil holdt mig vågen til kl. 1 i nat, fordi han ikke kunne sove. *SUK*NB: Linda, vanteopskriften er fra norske Sandnes Børn 0401 – Sandnes laver nogle fantastiske opskrifter til børn (tjek mail!)!