Min weekend gik blandt andet med dette:

Oprydning, sortering, gennemkigning af en maaaaasse gamle Alt om Håndarbejde, der for mig stadig er det ultimative, danske håndarbejdsblad, historisk set.

Hvad jeg ikke har tilbragt af timer med at gennemkigge og afprøve alle de mange sjove ideer, de altid havde på overskuelige ide-sider…

Jeg har i tidens løb fået foræret nogle blade i mapper, og for længe siden købte jeg en hel klapkasse fuld (den, man ser bagerst til venstre – man kan i øvrigt skimte “lille” Charlie, den såkaldte “møgkat”, i baggrunden i vindueskarmen) til få kroner i en genbrugsbutik. Der var numre helt tilbage fra nr. 13! Hvis jeg så baaare lige kunne få fat i de ALLERførste, ville jeg virkelig synes, det var sjovt. Der var en del dubletter imellem, dem tror jeg, jeg vil sætte til salg her på bloggen engang, for jeg går og pønser på lidt garnoprydning, selvom jeg egentlig længe har været for “nærig” til at sælge garn, jeg selv har købt i dyre domme… men nu HAR vi jo faktisk  fjernvarme, og i kælderen har jeg endelig fået indrettet en brugbar sy-plads, og der er også varme på…så vi har ikke rigtigt brug for den ekstra isolering.   Hæng på, lige pludseligt er udsalget der!

Symaskinepladsen blev flittigt udnyttet i weekenden, for fastelavn i skole og børnehave nærmer sig (onsdag og fredag). Kan I gætte temaet her i huset?

Jeg troede, jeg havde fået overtalt Anna til et let projekt, men *SUK* – det tager sin tid at få flikket en Smølfine sammen! Og jeg er begyndt at indse, at det nok bliver lidt af et helvede at få sminken af hende onsdag aften efter skolefesten. Som om det ikke var nok, tilbragte jeg størsteparten af lørdagen med at være Verdens Værste Mor i Emils øjne (han spurgte på et tidspunkt sin far, om ikke jeg kunne blive byttet ud med en, der ikke sagde “Nej!” hele tiden!), fordi han naturligvis blev inspireret af storesøster og pludseligt også ville være smølf. Tanken luftede han, mens jeg grublede over hvordan fifan man syer i strækvelour (nærmere betegnet nervøs velour) uden at sømmen begynder at bule voldsomt. Har aldrig prøvet det før, fik den ene sidesøm helt fin men den anden vil bare ikke makke ret, og som om det ikke var nok, er det heller ikke pokkers let at trevle hvid sytråd op i hvid nervøs velour – men jeg måtte efter det 2 gange. Og der venter en 3. gang.

Men Emils Smølf er heldigvis lettere end Smølfine, næsten hele udstyret er indkøbt, som I kan se, og huen er syet i søndags. Huen er sat ud over en gammel kasket, jeg har klippet skyggen af, så der er noget, der holder fyldet på plads, og så tror jeg, jeg lige skal have den syet lidt ned foran i et “knæk” for at gøre den *helt* rigtig at se på.

Uf, repeated memo to self: HUSK at lave to blå pomponer til haler!

Når nu jeg var på genbrugs-rov, faldt jeg lige over et smukt fad til ingen penge, der præcist er, hvad jeg har ledt efter til pandekagefad; Ikke alene er det grønt, det er også dansk og ovnfast! Og så er det jo i den mere og mere trendy Fat Lava-stil, omend mit fad er et dansk Bangholm-fad, så betegnelsen er mest en tilsnigelse fra min side.