Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 08 / 02 / 10 >

Gang i maskineriet

Min weekend gik blandt andet med dette:

aoh-oprydning2010

Oprydning, sortering, gennemkigning af en maaaaasse gamle Alt om Håndarbejde, der for mig stadig er det ultimative, danske håndarbejdsblad, historisk set. 🙂

Hvad jeg ikke har tilbragt af timer med at gennemkigge og afprøve alle de mange sjove ideer, de altid havde på overskuelige ide-sider…

Jeg har i tidens løb fået foræret nogle blade i mapper, og for længe siden købte jeg en hel klapkasse fuld (den, man ser bagerst til venstre – man kan i øvrigt skimte “lille” Charlie, den såkaldte “møgkat”, i baggrunden i vindueskarmen) til få kroner i en genbrugsbutik. Der var numre helt tilbage fra nr. 13! Hvis jeg så baaare lige kunne få fat i de ALLERførste, ville jeg virkelig synes, det var sjovt. Der var en del dubletter imellem, dem tror jeg, jeg vil sætte til salg her på bloggen engang, for jeg går og pønser på lidt garnoprydning, selvom jeg egentlig længe har været for “nærig” til at sælge garn, jeg selv har købt i dyre domme… men nu HAR vi jo faktisk  fjernvarme, og i kælderen har jeg endelig fået indrettet en brugbar sy-plads, og der er også varme på…så vi har ikke rigtigt brug for den ekstra isolering. 🙂  Hæng på, lige pludseligt er udsalget der!

Symaskinepladsen blev flittigt udnyttet i weekenden, for fastelavn i skole og børnehave nærmer sig (onsdag og fredag). Kan I gætte temaet her i huset?

smoelfkostume

Jeg troede, jeg havde fået overtalt Anna til et let projekt, men *SUK* – det tager sin tid at få flikket en Smølfine sammen! Og jeg er begyndt at indse, at det nok bliver lidt af et helvede at få sminken af hende onsdag aften efter skolefesten. Som om det ikke var nok, tilbragte jeg størsteparten af lørdagen med at være Verdens Værste Mor i Emils øjne (han spurgte på et tidspunkt sin far, om ikke jeg kunne blive byttet ud med en, der ikke sagde “Nej!” hele tiden!), fordi han naturligvis blev inspireret af storesøster og pludseligt også ville være smølf. Tanken luftede han, mens jeg grublede over hvordan fifan man syer i strækvelour (nærmere betegnet nervøs velour) uden at sømmen begynder at bule voldsomt. Har aldrig prøvet det før, fik den ene sidesøm helt fin men den anden vil bare ikke makke ret, og som om det ikke var nok, er det heller ikke pokkers let at trevle hvid sytråd op i hvid nervøs velour – men jeg måtte efter det 2 gange. Og der venter en 3. gang.

Men Emils Smølf er heldigvis lettere end Smølfine, næsten hele udstyret er indkøbt, som I kan se, og huen er syet i søndags. Huen er sat ud over en gammel kasket, jeg har klippet skyggen af, så der er noget, der holder fyldet på plads, og så tror jeg, jeg lige skal have den syet lidt ned foran i et “knæk” for at gøre den *helt* rigtig at se på.

Uf, repeated memo to self: HUSK at lave to blå pomponer til haler!

pandekagefad

Når nu jeg var på genbrugs-rov, faldt jeg lige over et smukt fad til ingen penge, der præcist er, hvad jeg har ledt efter til pandekagefad; Ikke alene er det grønt, det er også dansk og ovnfast! Og så er det jo i den mere og mere trendy Fat Lava-stil, omend mit fad er et dansk Bangholm-fad, så betegnelsen er mest en tilsnigelse fra min side.

Blog Widget by LinkWithin

8 comments to Gang i maskineriet

  • Mie

    Hvis du syr i noget der strækker rigtig meget, kan det nogle gange være en fordel at sy en strimmel forsvindings viseline med i sømmen. Forsvindings viseline købes i metermål. Klip en strimmel af, læg det under sømmen. Det skylles nemt af med koldt vand

  • Jeanet

    Såfremt nogen af jer overvejer at skaffe jer af med jeres gamle “Alt om Håndarbejde” så giv besked.. Jeg leder nemlig efter en nummer fra tidspunktet 1978 – 1980 skulle jeg mene, hvor jeg er model i.. Det er lykkedes mig at finde 3 af numrene med ved der er et 4.. Aner ikke hvilket nr. så stakkerne jeg finder skal ledes igennem..

    Håber I siger til såfremt i overvejer at skille jer af med bladende indenfor den tidsperiode..

    Hilsen Jeanet

  • Bettina

    Ja, fru Larsen, der er rigtigt mange aktuelle ting i de gamle AoH, især med den nuværende trend (som jeg dog ikke helt er på bølgelængde med).

    Britta, jeg troede også, det ville være nemt med Emil, han ville jo også bare genbruge fra sidste år; Meeen man har jo ikke en storesøster at efterligne for ingenting. 🙂

    Pudsigt sammentræf, Signe! Mine blade ryger bare i kælderen – ned i mit syrum. :o)

  • Pudsigt nok brugte jeg også min weekend til at rydde op i mine Alt om håndarbejde-blade, for at gøre plads til mine nye kasser til garn. Det er blevet så fint. Bladene ryger på loftet.

  • Årh, jeg elsker smølfer!

    Jeg slipper nemt om fastelavn i år – Rasmus vil være nisse ligesom sidste år og han kan stadig passe nissetøjet, så jeg skal bare sørge for at det er rent 😀

  • Åh ja jeg kender det der med at få ryddet op i gamle blade, det er en rigtig dejlig fornemmelse. Hyggelige er de jo de gamle Alt om Håndarbejde.

  • Bettina

    Åh, ja, Ulla, jeg kan såmænd sagtens se det smarte i en overlocker, men jeg syr (endnu) SLET ikke nok til, at det på nogen som helst måde kan berettiges (på samme måde som jeg desværre SLET ikke bruger mobiltelefon nok til, at en iPhone kan berettiges *hehe*).

  • Fedt kostume!
    Med fare for at skabe et nyt behov: En overlocker kan nemt sy velour sammen, jeg elsker min Bernina 700 D højere end min symaskine 🙂

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.