Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 17 / 08 / 09 >

Så er sommerferien vist slut, hva’?

Jeg har masser at fremvise og fortælle om, men kan i første gang kun overkomme at fremvise fotos fra vores 10 dage i Island hos vores allerbedste venner…savner dem tungt og dybt, når de er der, og vi er her. *suk*

Et lille udvalg af mine “mobil-“fotos fra turen. Andre kan, for nogen, ses på Facebook.

Den Blå Lagune – vores første besøg der.

Taget kl. 23.15 fra det sommerhus, vi opholdt os i et par dage på en tur til Hellisandur på Snefjöllsnes. Det var svært at vænne sig til midnatssolen og komme i seng “i ordentlig tid” (men da vi tog hjem til DK, var nætterne faktisk nået at blive mørke igen, og snart venter den mørke tid i Island). Hvis jeg havde vendt mig 180 grader, var der en sort strand – og nærmeste nabo er Grønland.

Mine nye Bullboxer-støvler (mine vandresko gik i stykker, så måtte jeg jo købe nyt fodtøj *s*) OG ikke mindst den særprægede strand, Djúpalónssandur, der er dækket af sorte, for størstedelen ganske glatslebne, runde eller ovale sten. Alene lyden af vandet, der trækker sig tilbage over stenene. er en oplevelse værd. Ubeskriveligt! På listen over “My top-10 places in the World!”, hvor Island som sådan indtager en 2.-plads. *s*

Stablede sten som disse så man overalt, hvor der var en anledning…fascinerende.

Dette var et fugleynglested, og heldigvis kan computere endnu ikke gengive realistisk lugt. Fuglene kaldes “fíllar” (elefanter) pga. lugten – og deres ynglepladser var smukke klipper.

Ved ynglepladserne lå også verdens mindste vaffelhus – er jeg sikker på! De serverede fantastiske lækkerier, der tog sin nødvendige tid at lave. Og dette er ikke engang vaffelhuset, men blot udsigten derfra. 🙂 Det ligner nærmest noget i Østrig?

Dette ligner til gengæld noget fra den amerikanske prærie?! Men det er altså Island.

Da Anna på 7 er begyndt at ride, havde vi halvvejs lovet hende en ridetur på en islandsk hest. Men om sommeren er de altså på græs og ikke sådan lige at komme tæt på, når man bare er privat og ikke skal betale for en rideferie etc.

(læs: Vi havde regnet med en aftale med en af vores venners venner, men deres heste var netop på græs). Men en ting står fast…hvis Anna bliver fuldblodshestepige og vi en dag overgiver os til en hest til hende…skal det være en islænder!  Det er ubeskriveligt, hvor skønne, rare og venlige de er…og de der dyyyybe øjne…nammi! 🙂

…og der var mange af hestene, som det ses her! En hel flok drives hjem, langs med landevejen, og synet er ubeskriveligt!

Men mit absolutte yndlingsfoto fra turen, hvilket endda kunnne være taget hvor som helst – og med en skarpere linse:

Anna, der sidder en stille morgen i Kópavogur og tegner i en af sine mange notesbøger.

Blog Widget by LinkWithin

3 comments to Så er sommerferien vist slut, hva’?

  • Bettina

    Tak for velkomsten, Yt, og ja, det er MEGET meget smukt og meget, meget råt – det maner til masser af tanker. Elsker det! :o)

    Nina, mit nummer 1 er naturligvis lige her, hvor jeg er nu – i Danmark med min dejlige familie. :o) Men Island og de nære venner ligger meget, meget snert på. Det er jo uundgåeligt, som du selv siger får man nærmest abstinenser af at se fotos derfra. Island og til dels den islandske væremåde er krøbet ind under huden på mig i løbet af de gange, vi nu har været der. Det er så forunderligt, som landskabet forandrer sig dramatisk fra det ene til det andet på den ø.

  • Det er jo lige til at få absistenser af at se dine skønne billeder fra min yndlingsdestination. Island – og specielt Snæfellsnes er det mest magiske landskab jeg har oplevet. Hvad er din nummer 1 siden Island er nr. 2?

  • yt

    Sikke nogle dejlige ferie minder.
    Der ser meget smukt og råt ud.

    Velkommen hjem igen,, nu er hverdagen kommet 😉

    Yt.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.