Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 22 / 12 / 08 >

About London (husk kaffe!)

Hvad skal man snart fortælle om en forlænget weekend i London, som gemalen og jeg tog på i anledning af vores 5-års bryllupsdag sidste weekend??

London skal jo – naturligvis – opleves.

:o)

Vi tog af sted fredag eftermiddag med ankomst i Stanstead, tog med en online-booked busrute (hvilket stærkt kan anbefales, det er så nemt på den måde) ind til Victoria Station midt i London, det var relativt nemt og ligetil, selv for, os, der ikke er særligt berejste.

Hotellet lå nord for Hyde Park, et rigtigt hyggeligt byhus med tilsvarende ret små værelser (men det er jo heller ikke dér, man opholder sig mest på rejse, man skal vel egentlig bare sove der), men med fantastisk morgenbetjening ved morgenmaden. “Full English breakfast” (spejl- eller røræg, bacon, pølse, bønner i tomatsovs) kunne jeg godt blive forfalden til, hvis nogen gad lave det til mig hver dag…eller måske bare hver anden. Vi kunne gå en hel dag, lige til aftensmaden, uden noget at spise, blot med en lejlilgheddsvis kop kaffe, vi oplevede ingen sult med en behagelig tyngde i maven…

Lørdag tog vi hen til Underground’en og valgte at købe Oyster Cards i nogle automater, det er simpelthen er buskort i kreditkortstørrelse, som man på automater på alle stationer kan fylde penge på med enten kontanter eller Visakort, og man kan både køre med bus og Tube med dem –
ret smart og meget billigt i forhold til dagskort eller lignende. Det kostede 1,50£ per tur i de zoner, vi bevægede os rundt i, så det vil jeg bestemt opfordre andre til at bruge, hvis I kommer til London!

Vi ville bl.a. hen at se stormagasinet Harrod’s, og vi kom “heldigvis” til at gå den forkerte vej, da vi kom op på vejen fra undergrunden, så vi vadede hen forbi V&A og Natural History Museum og fik vores første overvældende indtryk af noget af turist-/klassisk London i dagslys….stoooooort og gammelt og flot…!
Harrod’s var ikke dækket på facaden af julelys, som jeg troede, de ville være, men indvendigt ER det altså en imponerende og anderledes oplevelse, der både vækker julelys i øjnene og næsten kitschet væmmelse pga. det “for meget”, som det er…et helt fantastisk kulturchok, vil jeg næsten kalde det. Først føler man sig nærmest malplaceret, fordi nederste etage er til de dyyyyre parfumer etc., men inde bag gemmer de så fx. deres Food Halls, hvor alt, der kan indtages oralt, gemmer sig, både kød, julekurve (det er åbenbart en tradition i England/London), bageri, te og kaffe, chokolade… jeg samler jo lidt på te, så jeg skulle selvfølgelig have noget te med hjem derfra (der stod jo selvfølgelig “Harrod’s” på alle deres te-dåser *s*), og så fik jeg også købt et megastort te-krus med et tegnet kort over
området omkring Harrod’s, hvor vores hotels gade også NÆSTEN er med på, samt en oprigtigt kitschet teposeholder med Harrod’s logo på. :o)

Vi tog så op i deres legetøjsafdeling og fik overstået de “basale” indkøb til ungerne herhjemme… hvor har de dog meget sjovt legetøj, men ikke alt billigere end her i Dk, jeg kiggede fx efter Sylvanian Families derinde (Anna får en del til jul), og med flere ting var de dyrere end her i DK.
Nede i bunden af Harrods var der VIRKELIGT kitschet, deres “Egyptian Room” eller sådan noget, med 30.000 år gammelt forstenet træ OG et “memorial” for Diana & Dodi, som folk valfartede ned for at blive fotograferet foran…
Lørdag småregnede det hele dagen, så efter at have gået rundt og set forskellige ting, var vi også lige henne forbi Buckingham Palace, bare for at have set det (det var jo ikke videre interessant, men vi fik da nogle fine kitschede souvenirting med til ungerne med fra deres shop *s*), og så tog vi hen på hotellet til middagstid, og dér var det så, at vores bedste venner sad i hotellets “lobby” og ventede på os som en overenorm, vild overraskelse til mig! De er vores bedste venner, men bosiddende i Island, så vi ser dem meget sjældent, 1-2 gange om året, men altid i en ret intensiv uges tid. Fantastisk! :o)

De boede på samme hotel, blot en etage oppe.
Resten af lørdagen gik vi nærmest bare rundt, lod dem føre os lidt på vej, for de har været i London et par gange på “kærestetur”, så de havde været nogle steder vi ikke kendte til. Vi var bl.a. i det kinesiske distrikt, der virkelig på mange områder ligner det århusianske Latinerkvarter, bortset fra alle de kinesiske skrifttegn og mere typisk kinesiske ting. *s* Vi så også pludseligt det, for nogen, legendariske Apollo Theatre, og de havde store plakater oppe af en af Brians og mine ynglings-standup’ere, Eddie Izzard….vi  DRØNEDE over for at se, om vi skulle kunne få billetter, men selvrfølgelig var der udsolgt for resten af
sæsonen…sådan noget skulle vi have tænkt på hjemmefra, men det var slet ikke faldet mig ind – men vi fik da taget et foto uden for teateret foran en plakat.

Sent lørdag tog vi så alle 4 ind på en restaurant, der ligger meget tæt på vores hotel, en marokkansk restaurant, hvor vi fik spændende, lækker mad og så mavedans (det er lidt “grænseoverskridende” når der står en mavedanser  og danser LIGE ved siden af ens bord, mens man sidder og spiser – hvad pokker gør man? *s*).
Søndag var vi først på Camden Market -jeg ville egentlig hellere have været på Portobello Road, der mere er antikviteter, men de andre ville gerne se Camden Market, som mere er i retningen af de ret normale danske markeder på festivaller etc. – jeg syntes, det var ret genkendeligt, det meste af det, men
stemningen og området var virkelig specielt, man blev helt rolig og sindig pga. stemningen midt i alt det urolige farvemættede, som udgør Camden Market. Én superfed ting fik jeg dog med mig hjem derfra, jeg fik nemlig lært at sætte håret op med en af de her hårnåle, der lissom er en stor, totandet gaffel. *hihi* Jeg har ALDRIG fattet det, for mit hår er meget fint og tungt og glat, så der er bare ikke noget at sætte noget i fast i, og der er mange frisurer jeg kun kan have med masser af hårlak i. Men en pige, der havde en bod med håndlavede hårting af den art, bad mig tage min kasket af, og så rev hun ellers lige rundt engang (av!) og voila, så sad mit hår der, og det sad FAST! :o) Så lettere høj af begejstring måtte jeg naturligvis have en hårnål med – og jeg kan stadig godt finde ud af det, så det er en af de rigigt fede ting, jeg har fået med hjem derfra; evnen til at sætte mit hår op i en håndevending med en blyant eller en strikkepind! *fnis*. :o)

Bagefter tog vi så ind at se en fed og imponerende udstilling om Darwin på Natural History Museum, efter først lige at have hygget os på det julemarked, der var foran museet.
Islændingene havde før nævnt en stor boghandel i London, og da vi alle er vilde med bøger, skulle vi naturligvis også derind. Waterstone, i fem etager, og endnu en gang må jeg sukke over de mange feeeede og floooootte børnebøger, der findes på engelsk.  Senere tog vi så af sted for at finde julegaver til islændingenes drenge (et Wii-spil), og så var der jo lige det med….en iPod Touch. *fnis* Veninden fik en, da de var i London sidst i foråret engang, og jeg legede lidt med den, da de var i DK i sommer. Jeg eeeeeeeelsker jo sådan nogle dimser, så jeg var DYBT misundelig! Og min lækre gemal var straks parat, da veninden drillende sagde, at en iPod Touch jo var den perfekte souvenir at have med hjem fra London. Så sådan en måtte vi jo ud at finde. *g* Det gjorde vi også…( den helt store, 32GB, NAMSENAM, skulle jeg hilse at sige! Kan tjekke mail på den herhjemme på det trådløse netværk, surfe på den etc. – og så alt det andet sjove!), så det er min julegave, jeg har fået før tid. Det gik resten af søndagen så nærmest med,
og om aftenen ville Brian gerne i biografen, mens islændingen tog ind på Royal Albert Hall (de havde nemlig tænkt på det med at forudbestille billetter *s*) og så “Messias”. Det er efterhånden ved at være en tradition, at vi tager i biografen i udlandet, ikke at vi er så tit af sted, men vi er så sjældent i biffen, at halvdelen af de gange, jeg har været det de sidste 6 år, har været i enten Reykjavik eller nu London. *g*
Biografen var et meget pudsigt sted i Notting Hill-området, et gammelt, intimt teater med to balkoner og det hele, drevet af en lokal frikirke. Ikke meget fancy med THX eller noget, ikke engang 10 personer inde at se filmen….men en hyggelig oplevelse.
Og så blev det faktisk mandag, hvor vi heldigvis var så snusfornuftige at begynde hjemrejsen umiddelbart efter morgenmaden, for i lufthavnen havde Ryan Air “selv-check-in” som bare slet ikke fungerer, når
man har danske tegn i sit navn. Så vi måtte stå i meget lang kø for at få det ændret, og da vi var igennem den, var klokken blevet så mange, at vi faktisk skulle gå direkte til flyet. Gemalen havde heldigvis, uden at vide af det (og det et SÅ typisk ham ikke at læse, hvad der står på en “vare”), købt “Priority  Boarding”-billetter, så vi vadede bare uden om den laaaaange kødrand af mennesker, der stod og skulle med 5 forskellige fly i en meget lille terminal, og direkte ombord på flyet. Så det skal vi i hvert fald
OGSÅ huske at se efter næste gang, for det var forbavsende rart. :o)
Mit indtryk af London? Über-fed by! Der er så rent og rart, så stemningsfyldt med yuccapalmer og alverdens blomster og planter udenfor, så snart der er en anledning, blomsterkurve hængende fra lygtepælene i mange områder. Et meget venligt og u-stresset folkefærd, der slet ikke presser eller skubber og maser, men tager den med ro. I Tube’n var der så meget disciplin, i Danmark gider folk overhovedet ikke rette sig efter alle de henvisninger og anmodninger, der er, men når der stod på rulletrapperne, at
man skulle stå til højre, så gjorde man altså bare det, uden undtagelse, og stod der i de mange “subways” (som altså ikke er underjordiske s-tog, men underjordiske gangtunneller), at man skulle gå i venstre side, jamen så gjorde man altså bare det. Så var der plads til alle, både dem, der havde tid og dem, der havde travlt og fx. på rulletrapperne så kunne løbe op/ned ad trapperne i venstre side.
Og så var der altså de mange detaljer….stemningen ligger i detaljerne for mig, de mange art deco-detaljer, der prægede undergrundsstationerne, gadebilledet…supersmukt!

Tube’n er utroligt nem at finde rundt med, hvilket naturligvis også er med til at lette rejsefeberen. Vi holdt os til indre London, men så en del til West End, da vi kørte igennem med bus, og det var jo så den “anden side” af London, som man nemt kan glemme, når man er i det indre af byen.

Jeg tror, at vi med islændingene nærmest har fået skabt grobunden for en decembertradition her. Ungerne havde haft det forrygende herhjemme, de var blevet passet af min lillebror på 26 og hans jævnaldrende kæreste. De har aldrig passet børn før, så de (især min bror) var ret nervøs for det (især fordi kæresten skulle til Århus søndag aften, så han stod alene med mandag morgen-rutinen med madpakkesmøring og skole- og BHV-aflevering + at han skulle til praktik-jobsamtale i Horsens mandag), men han/de havde haft en meget positiv oplevelse ud af det, også, og er tilsyneladende ikke afvisende over for at gøre det en anden gang. :o)

Så det var vel i bund og grund en lang  men meget afkortet rejseberetning om vore London-tur! :o) Nej, ikke mange billeder, det beklager jeg virkeligt, men vi er forrygende dårlige til sådan noget – men jeg håber, det ikke var så kedeligt at læse om, at I ikke nåede hertil. og nej, intet fiberindhold, for sådan noget så vi slet ikke…

…og NU skal jeg videre med min iPod Touch, lege med den, bruge den, lægge ting ind på den….den er simpelthen så overdrevet (bogstaveligt talt) fed, man tror det næppe… :o)

Blog Widget by LinkWithin

7 comments to About London (husk kaffe!)

  • SUSAN

    England is a beautiful country-I visited London in ’76 during Queen Elizabeth’s 25th anniversary as Queen. I LOVE THE FISH AND CHIPS and get them when my church group goes to a local Irish pub.

    Interesting food note-we were driving on the highway one day and stopped at a gas station and I saw “chicken salad” on the menu board but it wasn’t like American chicken salad mixed with mayonnaise-it was a LITERAL chicken salad with lettuce topped with a piece of chicken, tomato….different how things translate!

    kf

  • Årh, hvor er jeg bare misundelig på din London-tur! So ein Ding muss ich auch haben………….

    Har altid været vild med London og har været så heldig at få lov til at bo der i kort periode tilbage i 1993 og har faktisk ikke været der siden.

    Ka mærke at jeg stærkt trænger til et gensyn ;O)

    kh
    nettie

    Glædelig jul til dig og dine!

    (kan i øvrigt tilføje det lille kuriosum at selv i svømmehallen kan englænderne hitte ud at det der med at holde “sin bane” – ganske som på trapperne i tuben – det ku danskerne lære meget af ;O)

  • Herlig post, isaer for mig, der er en inkarneret Londoner. 🙂
    Glaedelig jul. 🙂

  • det lyder da som en helt forrygende tur, og jeg eeeelsker også London. og så vil jeg gerne få önske dig og din familie en god og fredfyldt jul og et godt nyt år.
    kh.fra Island
    Frida

  • Tak for turen! London er en rigtig fed by til en kærestetur.
    Ryan Air er et skodselskab, desværre de eneste, der vist flyver direkte til London fra Jylland.

    Er du til legetøj, så slå et smut forbi Hamley’s næste gang. Den er dog et rent helvede omkring juletid, der er en miniklon i Magasin.

  • Vil ønske deg og dine en riktig god jul, og et godt nytt år! Klem fra Vigdis

  • Tak for turen, det var da en stor oplevelse I har haft:)

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.