Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 22 / 10 / 08 >

Så er ferien overstået, så godt og vel

OG der skete det fantastiske , at datteren på 6 endelig lærte at fingerstrikke – så meget, at hun gav et pyntetørklæde af pelsgarn til min mor, der blev 60 i efterårsferien.

Det var virkelig en stor dag (både for datteren og for mig) og vi har hygget os meget med at sidde sammen i sofaen og strikke – selv sønnen på 4 lærte det (hvilket gav det sidste spark til, at datteren endelig ville lære det). Strikkelise, hækling og strikning er stadig for udfordrende for hendes manglende tålmodighed og finmotorik.

Vi har siden købt en masse sjovt garn til 10,- per nøgle i “Tiger” og hun er gået i gang med en produktion af tørklæder, vi spiffer lidt op med pailetter, perler og dimser… og prøver at sælge, så tøsen kan tjene lidt håndører. :o)

En anden gave til min mor var nærmest også en gave til mig, for det var så skønt endelig at finde staffeliet, acrylfarverne og penslerne frem igen og male noget, jeg har villet lave til hende længe – nemlig blomsten i hendes butikslogo.

Baggrunden er svagt lysegrøn, men det er svært at se her, på min kameratelefon.

På strikkefronten – min front :o) – har jeg, sent på den som altid, gang i både Miyake og Cherry og andre småting – og i kulissen venter Bente Geils smukke Topstykke, som I efterhånden alle kender og strikker eller har strikket, og som jeg i weekenden trøstekøbte til mig selv hos Garngalleriet i æblegrøn, da det viste sig, at jeg ikke kan komme til lagersalg hos BC Garn i weekenden og Håndarbejdsmesse i Fredericia, hvor jeg havde regnet med at købe den til messepris (entreprisen ville jo nok have bragt prisen op på normal + mere alligevel) – fordi jeg skal passe min mors butik.

Miyake var jeg så letsindig at strikke derudaf, uden at tjekke mål men bare gå efter maskeantal, uden at tænke på, at jeg bevidst strikker den ret løst for at få en lettere vest, så pludseligt var den enormt lang. Jeg måtte trevle tilbage, og strikker nu udelukkende efter målskitsen med lidt mellemregninger ved fx armhuller, i det lækre, kaffebrune uld jeg vandt hos Julia; det kommer helt sikkert til at varme på det helt rigtigt sted. :o)

Cherry-tørklædet er en gammel tanke, der endelig bliver realiseret, nemlig karamelfarvet angora med mellemstykker i silkegarn fra Netto i mørk lilla og sort. Det bliver NAM, gør det.

Der venter en færdig slåomvest til datteren i kulissen, den skal blot fotograferes, for hun har den på i skole i dag (den blev færdig i går), og så lurer jeg på at få lavet en Cobblestone til gemalen, der pludselig har udvist interesse for at gå med andet end skjorter….

Så hvad laver jeg egentlig her – jeg har nok at lave!

Blog Widget by LinkWithin

4 comments to Så er ferien overstået, så godt og vel

  • hella

    Dejligt med inspiration til cherry, jeg har da også købt silkegarn i Netto uden at vide hvad jeg skulle bruge det til bare fordi det var lækkert

  • Hej Tina; Tak. :o) Da jeg begyndte at male for mange, mange år siden brugte jeg olie, men det er jo ret besværligt pga. tørretiden og pga. ungerne er jeg gået over til acryl – men jeg savner dog ind i mellem den “manipulerbare” olie. Og jeg køber altså bare billige farver, 10 for 20,- etc. *g* Ikke noget fancy her, det er jo kun for sjov. :o)
    (ville i øvrigt ønske, jeg kunne male abstrakt, men jeg er alt for distræt og optaget af hverdagen omkring mig, så jeg er nødt til at have motiver – derfor får jeg aldrig malet til vores egne vægge, da jeg godt ka’ li’ abstrakte malerier og ikke i samme grad genkendelige motiver – kedeligt dilemma *s*)

    Hej Rosanna; Og velkommen her – sikke en fin blog, du har, – den er på Bloglines nu. :o) Gå du BARE i gang, garnet er fanTAStisk dejligt at strikke med, og når man er over eventuelle begyndervanskeligheder, er den dejlig at strikke, fordi der sker lidt på hver omgang og man ved, der venter et fedt resultat. :o)

  • Jeg vil også igang med topstykket! Den ER bare SÅ smart!!!!!! JEg glæder mig til at se din

  • Ihhh alt det skønne i har gang i :):) Dejligt!!
    Hvor er dit maleri blevet flot!! Maler du med akryl eller olie??

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.