Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 03 / 10 / 08 >

Modsætninger mødes

På mange måder er dette et indlæg med basis i modsætninger. For det første, helt konkret, er dette indlæg med masser af billeder, modsat sidst. :o)

For det andet har jeg VUNDET igen-igen!! Det er jo helt utroligt! *S*  Hanne havde lavet en sød bluse, hun manglede et navn til, og overraskende nok mente hun, mit “Knaphed” var det bedste blandt de indsendte forslag. :o)

Så jeg modtog i går nogle superflotte maskemarkører og opskriften til blusen, som man kan se fotos af i hendes blog. Maskemarkørerne er lavet af ametyst, honningjade og jade, lige netop nogle af mine yndlingshalvædelstene, og jeg har mest lyst til at sætte dem på et par creoler og have dem i ørerne. ;o)

Modsætningen her? At mit navn til modellen egentlig både kan opfattes positivt og negativt, men det negative vendes til noget positivt (“knaphed”, at man måske ikke har nok garn til ærmerne og så bare kan strikke nogle i forskellige farver og skifte dem ud efter humør)…lidt søgt modsætning, men bær over med mig. *S*

For det tredje har jeg lige været på Strikkefestival. Til sådan et arrangement har jeg ikke tid til at tage billeder, der skal jo strikkes! :o)  Men følger du bare en anelse med rundt omkring i det danske Blogland, i det amt, hvor strikkerne bor, vil du være stødt på både fotos og superglade indlæg om en fantastisk weekend. Den kan ikke rigtigt beskrives med ord, da det jo selvfølgelig skal/bør opleves. Men nogle stikord må være: ca 90 kvinder – modsætninger – høj som lav – sprudlende Annette Danielsen – indkøb – mad – superskønne omgivelser – snak, snak, snak – mad – strikketøj – workshop – skønt vejr – snak, snak, snak – mad – hækletøj – dejligt vandrehjem – snak, snak, snak….mad, strikketøj. :o)

Jeg har ikke fået fotograferet mine indkøb MEN jeg har fået Mollys Mohair færdig; Den strikkede jeg både frem og meget tilbage på på Strikkefestivalen, og den er nu indviet med stor begejstring.

Faktaboks:

Opskrift: Mollys Mohair af Lene Holme Samsøe fra “Kæk og Kærlig Børnestrik”, str. 6-8 år (og den er lidt til den lille side!)

Garn og pinde: Mohair fra Netto, 58 gram. Knit Picks Options str. 3,5

Ændringer?: Ja, jeg strikkede ikke den i mine øjne enormt umotiverede vrangpinde rundt på bærestykket i den højde, hvor ærmernes hulmønster begynder – den fattede jeg overhovedet ikke, den ville jo blot bryde mønsteret, og dette fungerer i mine øjne helt fint. Problemer undervejs? Masser! :o) Memo to self: Næste gang, hvis du ab-so-lut skal ha’ hulmønsterstrik med til strikkefestival, så undgå for sevan da osse, at det lige netop er i mohair! *gaaah* Hulmønsteret er supernemt og alt det, men når man er i godt snakkeselskab smutter det altså ind i mellem, og jeg har måttet strikke 2-4 pinde tilbage mange gange.

Go’ eller No Go: Go’, meget go’! Opskriften er ok, ikke så meget at udsætte på den. Garnet er ok, især til prisen. :o) Tøsebarnet er meget tilfreds og jeg er ikke afvisende over for at lave 1-2 udgaver mere i den større størrelse, fx. en rigtig julet udgave i noget tykt rødt mohair, jeg har i kælderen.

På Strikkefestivalen skete der intet mindre end et lille mirakel, takket være Bente T. (hvor man også kan se en masse fine stemningsbilleder fra festivalen): Jeg lærte at strikke dobbeltstrik! :oD Det føltes virkelig som en lille åbenbaring, og som underviser må det være sjovt at se de opklaringens lys og store smil, der breder sig i ansigterne på eleverne, når brikkerne og maskerne endelig falder rigtigt på plads og de, efter at have vovet sig ud i at strikke mønster, opdager, at de faktisk kan. “Skæbnen” ville, at den energiske, entusiastiske, fantastisk sprudlende Annette Danielsen om søndagen kom forbi med bl.a. sin nye bog, “Strik Naturligvis“, som vi kunne købe, og deri er der opskrift til 4 fine halstørklæder i dobbelstrik – så stod det jo lissom skrevet i kortene og strikkeopskrifterne, at jeg måtte ofre mine sidste kroner på den lækre, lækre bog. :o)

Der ER begyndervanskeligheder i mit Efterårstørklæde fra bogen, og det første blad er ikke helt efter opskriften, ribberne sidder ikke helt på linje. MEN jeg er da bare liiiiigeglad. :o) For det første giver det lidt liv i tørklædet, hvis ikke bladene bliver helt ens,for det andet kan jeg jo, hvis det generer mine øjne for meget til sidst, altid sy nogle masker på med maskesting. Annette D’s kant med første dobbeltmaske taget af i vrang giver faktisk en pænere kant end den, Bente T’s ellers helt fænomenale instruktioner siger. MEN hvis du mangler det sidste spark til at få prøvet dobbeltstrik så er Bente T’s instruktioner ellers lige præcist dem, der fik knækket koden for mig, så måske er det også noget for dig?

Endnu en gang tak, Bente T – jeg bøjer mig i strikkegarnsstøvet. :o)

Blog Widget by LinkWithin

6 comments to Modsætninger mødes

  • Bettina

    Hej Ulla; Du kan bare gå i gang, jeg er gået lidt i stå igen for at gi’ plads til andet strik, så jeg kan indhentes. :o)

    Selv tak, Britta – ja, det var virkelig et stort øjeblik. *hehe*

    Hej Lene Sophie; Jeg tænkte, det var med at gå i gang, mens jeg stadig havde det i fingrene, og garnet lå bare og ventede… :o)

    Hej Lise N; Jeps, Bente var rigtig god til at lære det fra sig/få det formuleret rigtigt. Dobbeltstrik er dobbelstrik, om det så er striber eller mønster, og striberne giver jo også en sjov positiv/negativ effekt. :O)

    Hej fru Kvist; Ja, jeg har opdaget mange her efter, at vi kom hjem “Jamen, var DU osse med?”! *s* Det er korrekt, at det var mig, du så. :o) Kan godt se, vi har meget til fælles, sådan nogle blogs er altid lidt sjovere at følge. Jeg har lige opdaget din, så nu følger jeg med. :o)

  • Bettina, som jeg også har skrevet hjemme hos mig selv, så ville jeg rigtig gerne have hilst på dig. Din var den første danske strikkeblog jeg lærte at kende for år tilbage. Som eftertanke tror jeg nok jeg kan huske at have set dig i Silkeborg (lørdag): FLS-trøje i mørk farve med egne finesser? Næste gang hilser vi på hinanden! Jeg har et engelsk bifag, oversætter lidt engang imellem, og har børn i samme alder som dine (vores døtre hedder endda det samme), etc, så jeg har egentlig altid følt mig “hjemme” hos dig, selv om jeg ikke er så skarp til at kommentere.

  • Okay Bettina
    Det ser da godt nok bedre ud end mit forsøg med mønster, så jeg nøjes med striber til at begynde med. Men det kører bare – gør det!! Hun er bare go’ hende Bente.
    KH Lise

  • Lene Sophie

    wauw du er da godt nok kommet videre med dobbeltstrikningen.
    Det må jeg da også se at få kastet mig ud i – i en fart….

  • Jeg vil sent glemme din og Lene-Sophies begejstring over at I kunne finde ud af at strikke dobbeltstrik 🙂

    Tak for en hyggelig weekend.

  • Forsinket *vinke*
    Lækkert tørklæde du er startet på.

    Tak for tip med dobbeltstrikning, jeg har garn til et halstørklæde liggende på lageret. Nu er jeg blevet inspireret til at gå igang. Skal vi dobbeltstrikke 😀

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.