Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 11 / 08 / 08 >

En skønner dag!

Hende her:

sendte vi af sted i skole i dag. 0.klasse, som det hedder i dag. Stor dag, selvom det godt kan føles sådan kun lidt “semi-stort”, når nu det ikke er 1. klasse “som da mor var dreng”. Men ikke desto mindre en stor dag, der bl.a. bød på en stor, dejlig oplevelse, nemlig at Anna uden tøven stillede sig ud midt på gulvet i en farveleg, de havde i klassen, mens vi forældre var der. Det var utænkeligt for Anna ind til for et halvt år siden at stille sig selv an til skue på den måde. Det er så skønt at se, hvordan det, man virkelig føler som en hæmsko på sine børns vegne, kan blive mindre og mindre trykkende med tiden, og at barnet selv lærer at gå skoen til.

Tilføjet kl.21.30: En pudsighed kom i øvrigt frem, som Anna og jeg virkelig kan hygge os med: Annas klasselærer, hende, der har dem hele dette skoleår, boede i vores hus, da hun var barn/ung. Vores hus er fra 1950’erne, så det er da nogle år siden, og Anna har grinet en hele del over i dag, at Lis, da hun var lige så gammel som Anna, sov på præcist det samme sted som Annas seng står lige nu, og hvor Anna sover lige nu, og at de har brugt vores nu ret forfaldne haveskur til legehus i sin tid…

En anden superleverance kom med posten i dag:

og deri var venstre side af dette billede – mere eller mindre:

Den farveglade Ravelry-mulepose. Med GOD plads. En lille lomme foran, der allerede er prydet med min “Bob”-pin og min “A Daily Dose of Fibre”-badge. Min “Ravelry”-pin bliver på min Jordana Paige-taske, der passer den fint ind. Det er lige før, deres levering er hurtiger end visse danske netbutikker; Jeg bestilte den sen aften d. 6. august, og i dag, d. 11. ankom den!

Mit olympiske projekt skrider laaaangsomt frem! :o( Det er 5 kiler, der strikkes over 6 omgange over 450 masker fra starten af…jeg kan simpelthen ikke memorisere det, når der skiftes så meget i mellem forskellige indtagningsmetoder, så jeg sidder konstant og skal se i papirerne, og Knit.s laver ikke særligt overskuelige opskrifter. Så jeg har scannet opskriften ind, fostørret det kraftigt og lavet streger for at opdele det og forhåbentligt gøre det mere overskueligt. Hjælper det ikke, må jeg ty til at skrive det over og lave nogle anvendelige linjeskift.

Blog Widget by LinkWithin

3 comments to En skønner dag!

  • Bettina

    Tina, det er nemlig virkeligt en stor dag, kan ikke lade være med at være småstolt, hver gang jeg ser på hende – tænk, at hun er blevet så stor! Vi havde så svært ved at få hende, og nu kører det bare derudaf for hende…det er virkeligt stort!

    Ja, Lise, hehe….jeg husker tydeligt, hvordan jeg faktisk var medlem af Webstrik mens jeg var højgravid, og siden sad med Anna på maven og vuggede hende på min kontorstol, mens jeg læste med i Gavstrikkerne…ak ja…

  • Tænk engang Betina, er det allerede nu. Jeg kan huske at du talte meget om Anna lige da jeg kom ind på Webstrik (dengang under Kirstens ånd). Ja man kan jo ikke følge med mere.
    Kærligst Lise

  • Hvor ser hun sød ud :):) Første skoledag er bare SÅ stort!!!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.