Min mors butik

< 15 / 05 / 08 >

Pop-tøs

Så har vi ellers fået en poptøs i huset!

Den hæklede halsstrop med tilhørende heftigt pink MP3-afspiller + musik blev pakket ud i dag, sammen med Nintendo DS + bæretaske og en håndfuld spil, Diddl-kasket og paillet-sommerfugletaske…så er man velekviperet, når man bliver 6 år gammel, er man ikke?
Hun havde – selvfølgelig – musik i ørerne på hele gåturen til SFO’en her til morgen, så det var med at holde ekstra godt øje på hendes vegne, for man tænker jo ikke sådan liiiige over morgentrafikken, når musikken spiller, vel? ;o)

Alt imens er jeg “kommet til” at begynde at strikke en nederdel til selvsamme poptøs…farverne sprang i øjnene og skreg “Anna!”, da jeg havde fyldt en stor kurv med en hel masse nøgler bomuld i en del af de farver, jeg bruger til Babette Blanket. Jeg var nødt til at lave noget til den nu 6-årige…når først skørtet er færdigt, skal der vist noget flamenco på MP3-afspilleren – med de farver?

Én af de store fornøjelser ved ??????nederdelen (for der er mange, den strikker næsten sig selv) er, at jeg for første gang har fattet påfuglemønsteret!?!! :o)  Jeg har prøvet at strikke det et par gange før, men jeg har altid været helt uforstående over for princippet, jeg kunne slet ikke gennemskue, hvordan folk kunne se, hvornår de skulle slå om, strikke sammen etc… og her er tricket jo, for en lettere distræt småbørnsmor som jeg, naturligvis maskemarkører. :o)

Tilsyneladende går der kun 4 nøgler bomuldsgarn til, og jeg strikker endda i str. 8 år, så det er på mere end én måde ret tilfredsstillende…

Blog Widget by LinkWithin

11 comments to Pop-tøs

  • Fant bloggen din ved en tilfeldighet, ville bare kommentere fargevalget på “nederdel” til “poptøs”, – vakkert, faktisk “mine” farger

  • Marie Nordheim

    Odense, 18. maj 2008

    Kære strikker/garnentusiast.

    Vi er en gruppe på fire studerende fra Syddansk Universitet i Odense, som er i gang med vores afsluttende eksamensprojekt på sidefaget ”Kultur og betydning”, og i denne forbindelse tillader vi os at rette henvendelse til Dig i håbet om, at Du kan hjælpe os i strikningens og garnentusiasmens tjeneste. Vores projekt omhandler garn og strikning som kulturelt betydningsfænomen i vores del af verden, hvor tilværelsen for mange mennesker bl.a. er kendetegnet ved (over)forbrug og en evig stræben fra sted til sted – både rent fysisk og mentalt. Set i denne sammenhæng er strikning og alt, hvad det indebærer, interessant.

    Naturligvis kan vi ikke basere vores projekt alene på vores antagelser, og her kommer Du ind i billedet. Nedenfor er oplistet seks spørgsmål, som vi håber, at Du vil tage Dig tid til at besvare og maile tilbage – og Du må gerne svare så kort og præcist som muligt, men uddybende kommentarer er naturligvis velkomne. Besvarelserne bliver anonymiseret og kommer udelukkende til at danne et fundament, hvorudfra vi kan sige noget generelt om, hvem der strikker og lignende. Dine udsagn vil ikke blive brugt i kommerciel sammenhæng.

    Spørgsmålene:

    1: Køn

    2: Alder

    3: Hvem strikker Du til (som privatperson og altså ikke med henblik på salg)?

    4: (Hvis Du strikker til dig selv:) Bruger Du det, som Du strikker, i flere sæsoner?

    5: Hvad er vigtigst for Dig: garnets pris eller garnets kvalitet?

    6: Køber Du garn i en butik eller på nettet? (Hvis ikke Du køber garn på nettet, kunne Du da finde på at gøre det alligevel?)

    Med venlig hilsen og på forhånd tak for hjælpen,

    Hanne, Kamilla, Mai og Marie

    Kontakt: Marie Nordheim: (link fjernet)

  • Bebiane

    Endnu en gang tillykke med hende. Hold op hvor hun forandre sig, hun bliver så stor. :-))
    Kh. Bebiane

  • Tillykke med “poptøsens” fødselsdag, det var da noget at en herlig gaveregn 🙂

  • Inge

    Nejj hvor det lige ligner det mønster jeg også bøvler med.
    Stort til lykke med datteren din. Det er sjovt, nu har jeg set Anna siden hun var ganske lille her på din blog, og jeg skal da lige love for der rigtig er PIGE over feltet nu 🙂

  • Tillykke med hende!
    🙂 Britt

  • Dejlige poptøs – lækker alder – og sikke farver du har fundet til nederdelen… MUMS

  • nej, hvor er Anne blevet en stoooor pige! til lykke, til lykke!
    kh.fra Island
    Frida

  • Stort tillykke til datteren/poptøsen.
    Dejligt med de søde børn der får solen til skinne på deres fødselsdag 🙂

  • Tillykke til din pop-tøs – så flot i de skrappe farver! God dag – her skinner solen 🙂

  • STORT tillykke med de 6 år :):):) Så er man jo en stor pige!!
    Håber i får en skøn dag…. ihvertfald ser vejret ud til at være med jer 🙂

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>