Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 28 / 01 / 08 >

Shopping…the easy way

I lørdags kom mine første goodies, den nok så omtalte strikketaske, samt Elizabeth Zimmermanns’ Knitter’s Almanac, der jo var så rørende billig incl. porto.

Tasken kræver naturligvis et par ord eller fem. Her ses den udefra, ca. halvt fyldt op. Den er ret blød i det, så når den står, falder den noget sammen, men den er virkelig dejlig at gå med over skulderen, hvor den får sin “krop” tilbage og hvor den for mig på 165 cm hænger det helt rigtige sted, så jeg næsten ikke føler vægten af den. Den er allerede indviet med positivt resultat, for weekenden bød bl.a. på en Tysklandstur og et besøg hos svigerforældrene, der igen havde haft indbrud. Så der var pakket masser af ting ned i tasken, for hvis nu det ene strikketøj blev for kedeligt, så sku’ der da osse 2 andre WIP’s med. :o)

Indvendigt ser den sådan ud, når der er en påbegyndt strømpe, et rygstykke, 1 forstykke og et påbegyndt forstykke til Joy samt EZ’s bog og alverdens strikkedimser i lommerne.

Der er en slags fast bund i. Den er i de kommercielle fotos brugt til at opdele tasken i 2 rum med, eftersom bundflappen kun er syet fast i den ene side og ligger løst over den bløde bund, og det har jeg også afprøvet, men så synes jeg, tasken mistede alt for meget støtte. Desuden er det unødvendigt. Men mens jeg sidder her og skriver, kommer jeg til at tænke på, at det kunne være et muligt sted at opbevare strikkeopskrifter i bog- og papirform. Indvendigt er der i hver side en “ring” med trykknap, som kan bruges til at trække garnet igennem, så det ikke vikler sig ind i alt muligt nede i tasken. Det afprøver jeg stadig anvendeligheden af; det kræver jo i hvert fald, at man (helst) tager garnet fra midten af nøglet. Det virker brugbart og ok. Der er også en lynlåslomme, en lille håndfuld “plastikkort-rum” samt en aftagelig lynlåspung/-lomme, der sidder knappet fast med to trykknapper. Så er der også en lodret bane med løkker, som det er meningen man sætter strikkepinde fast i, men ind til nu bruger jeg den til bl.a. en tyk kuglepen samt et par maskeholdere.

Sidste detalje er den udvendige lomme. Den har jeg ikke så meget i endnu, men der er oppe ad tasken syet 6-7 lommer på, som lige præcist fx. kan indeholde en iPod Nano 2nd gen. (med øretelefoner i et andet rum), som man kan se her, og så er der plads til diverse såsom sakse, måske et Chibo nålehylster og andre ikke for brede ting. Der kan så ligge laaaange ting ude i selve det store rum.

Generel vurderingt: Det er dejligt, den lukker godt men også åbner SÅ vidt op, som man kan se; den er nem at komme i og det er nemt at finde tingene så…Under bunden er der 4 små metalknopper, så den ikke bliver slidt helt op i bunden som det første. Nej, det ligner ikke læder, den er også meget blødere end læder, men det er jo en smagssag. Jeg kan sagtens overleve, selvom jeg foretrækker lædertasker, for tasken virker som et rigtigt positivt bekendtskab, alt i alt.

Gemalens første kommentar var: “Hvad er det, der står ude i vores gang? Det ligner noget, min farmor plejede at gå med.” Så var jeg jo glad (og manden overreasket over min reaktion der var lidt omvendt af, hvad han havde regnet med *fnis*), for jeg kan netop godt lide den lidtgammeldags lukkemetode og den enkle form.

I dag kom så nogle andre indkøb: En ting, jeg selv lavede for nogle år siden men aldrig fik brugt, og mon jeg kommer til at bruge denne!? Anyhoo, nu er den købt på Etsy, om ikke andet kan jeg og tøsen herhjemme bruge de fine perler til noget andet engang. :o)

Hvad det er? Det er et armbånd til at tælle pinde med, en “knitting abacus”, et”row counter bracelet”… Her i en udgave, hvor man kan hænge de små maskemarkører, man kan se over armbåndet, på.

Ja, maskemarkørerne er også lidt specielle, dem, der laver dem, kalder dem “needle huggers” fordi de ligger helt tæt ind på strikkepinde og fx er supergode til kniplingestrik/lace knitting. Dem er jeg spændt på måske at komme til at bruge engang.

For at vende tilbage til armbåndet, så lavede jeg som nævnt selv et for en håndfuld år siden, men jeg fik aldrig taget det i brug, for jeg er ikke så stiv til det med at huske at klikke en perle frem hver gang jeg har strikket en række (eller dreje hjulet frem på en ordinær pindetæller, som man sætter på strikkepinden, for den sags skyld), men jeg faldt for dette her og tænkte, at når nu det var, så var det måske… :o)

Princippet er dette: Den store perle med firkløveren er den vigtige. Nede mod perlerne men på samme side som den store perle sidder der noget med små sølvperler. Det er en ring, formet af 8 perler, den er en anelse elastisk. For hver strikket række skubber man så en lille perle (her de sorte) igennem den ring af 8 perler, over på samme side som den dersens markeringsperle. Dette kan man gøre 9 gange, og når man så har strikket 10. række, trækker man alle 9 små perler tilbage igen og trækker til gengæld en stor grøn igennem; denne markerer “10 rækker”. På den måde kan man tælle op til 99 rækker.

Go’ or No Go? Aner det ikke…men nu har jeg det, hvis jeg får lyst til at prøve. :o)

Blog Widget by LinkWithin

8 comments to Shopping…the easy way

  • Bettina

    Hej Tina,

    Jeps, jeg har jo netop prøvet at lave sådan et armbånd for flere år siden, det kan man meget snildt…men nyprisen for dette vil nærmest være det samme som jeg skulle gi’ for perler og dimser, så det er fint med mig. :o)

    Hej Beate,

    Ja, det er jo osse det, jeg så godt ka’ li’ ved den. :o) Kan osse godt li’ mere casual tasker, men denne kan være med til det hele. :o)
    Jeg har tidligere skrevet om, hvor jeg har den fra: Ravelry, brugt. :o) Denne er en Jordana Paige, hun har til huse på http://www.jordanapaige.com, hvis jeg husker ret. Mange flere fede modeller og flere gode på vej i år.

    Billigere udgaver findes hos Namaste Bags hos http://namasteneedles.com/.

  • Ja, den har jeg kikket på div. steder- og den er fed på den gamle bestemor måden, men hvor har du den så fra?website?

  • Heeej og tak for sidst 🙂 Hyggeligt at hilse på dig i levende live 🙂

    Aaaii det der armbånd, det må kunne dissekeres lidt mere til en omgang kopiering 😉 Eller?
    Den er hamrende smart!!! OG så er den grøn… fiiino! 😉

  • Nej, hvor har jeg kigget mange gange på den taske – og nu fortæller du så, at den er lige så fed som den ser ud til. Meeen billig er den skutte 🙂 tillykke med den!

  • Den er übercool. Så den i levende live i søndags, godtnok i petrol. Jeg er også overmåde fristet, måske kunne man så slippe for at slæbe rundt på 2-3 uspecificerede net og tasker hver gang man skal pænt i byen med strikketøjet.
    Tror lige jeg smutter forbu ebay.
    kh
    SanneB

  • Flot taske – jeg er vild med farven 🙂

  • Hmmm…..begynder også at fornemme at jeg mangler sådan en taske……..snart

  • Jeg synes også at, jeg trænger mere og mere for hver dag der går!

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.