Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 26 / 11 / 07 >

Svigermor

Jeg har bondet med svigermor i dag! :o)

Vi besøgte svigerforældrene et par timer (gemalen skulle hjælpe dem med et fladskærms-tv), og knap var vi kommet inden for døren, før svigermor hev fat i mig, for hendes bedste veninde (som tilfældigvist har vist sig at være i familie med mig, langt ude…beklager tangenten, jeg lige vandrede ud ad der *g*) havde afleveret en klassisk  hæklet kartoffelvarmer til hende, om ikke hun kunne lave nogen flere til hende lige sådan!? Svigermor er – no offense – ikke superkreativ, ikke på den frie og konstuktive måde. Hun strikker, hækler og broderer (er begyndt på det igen inden for de sidste par år), men altid efter opskrift, 100%. Jeg har det lige modsat med i hvert fald hækling, som jeg har nævnt før; man kan lave næsten alt med hækling, for det er så nemt at forme undervejs.

Så svigermor spurgte, om jeg kunne gennemskue og fortælle hende, hvordan kartoffelvarmeren var hæklet. Jeg ved, jeg har opskrifter på noget lignende liggende herhjemme…men hvor f***** det lige er, har jeg glemt. Men det er jo osse ret simpelt at aflure, så det endte med, at jeg blev sat i gang med bomuldsgarn og hæklenål, og jeg blev da helt hooked og vil i gang med nogen herhjemme snart, tror jeg.

Min mor har også en med dette stjernemønster på (som i øvrigt overrasker mig – der er kun syv stjerner? Men som jeg lige kunne nærlæse på kartoffelvarmeren, var det vist også et “tilfælde”, for det så ud til, at der var blevet gjort klar til 8 stjernetakker i sin tid…). Min mors er desuden med en “fast” bagside, hvor denne er med en bagside med samme stjernemønster på, så hullerne ligger over for hinanden. Jeg tror, jeg vil lave en fast bagside, men vi får se…

Jeg vil egentlig gerne lige kommentere på jeres kommentarer til Annas skønne “Midi” og det med, at Emil skal lære at strikke – for der er flere, der har reageret på især det sidste.

Naturligvis skal han lære at strikke! Problematikken herhjemme består lidt i, at hvor Anna bl.a har vist sig at være supergod til at tegne efter ting, kopiere billeder etc., så er hendes koncentration og fokus slet ikke god nok til at lære at strikke, sådan “fuldgyldig” endnu. Vi har prøvet et par gange, og det var vildt hyggeligt..men hun strikkede ikke en hel halv maske selvstændigt. Som kontrast hertil har vi Emil, der er fantastisk dygtig til at efterligne det, han ser og har en superskarp finmotorik… Anna har ikke brug for at få smidt lige i ansigtet, at der igen er et område, hvor hendes lillebror er hende overlegen (ikke at hun er “langsom” i udviklingen, tværtimod, det ligger hos hende bare på det intellektuelle plan), derfor vil jeg endnu ikke gøre noget særligt ud af interessen…den er der såmænd også om 3 år eller om 10 år, det er jeg ikke i tvivl om, og selvom man først lærer at strikke som 25-årig, kan man jo stadig frembringe mesterværker, ikk’ sandt? ;o)  Når nu drengen ligefrem kan kende forskel på at strikke (2 pinde) og at hækle (1 pind), er jeg fortrøstningsfuld. :o)

Og faktisk har jeg oplevet, at fingerstrik nærmest er lige så svært eller sværere end alm. strikning  med pinde…. :o)

Og Anne, jo, Anna har da ændret sig…det gør hun jo. *S*  Lige nu er hun i – for hendes tempo – en voksefase, så hun er ved at blive en langlemmet pige (på 109 cm, der faktisk er lidt i underkanten for hendes alder *fnis*) . Men jeg kan da røbe, at da vi fik børnehavens obligatoriske (dyre) portrætfotografier i år, var det lige ved, at vi ikke havde fået Annas med hjem, for gemalen kunne ikke genkende hende. Nu er jeg fristet til at lægge billederne ind her alligevel, selvom jeg har tøvet…tøsen er kysselækker og ser en 3-4-5 år ældre ud. :o)  Og Emil er ikke meget bedre, dog i en noget usædvanlig positur for “vores” (i mine øjne ikke himmelråbende gode)  fotograf, for Emil KAN bare ikke sidde stille og gøre, som man be’r ham om, så der er ikke noget med øjenkontakt eller noget…men masser af liv, som Emil nu er. :o)

…gad vide, om jeg nogensinde får fulgt med på Bloglines igen?! Jeg er kommet totalt ud af vanen, og det er drønærgerligt, får jeg får kun læst danske blogs, hvis jeg lige kommer i tanke om en adresse… Jeg tror, jeg måske bare skal droppe abonnementet på de amerikanske, da jeg egentlig i høj grad bare brugte dem til det samme, som jeg bruger Ravelry til, nemlig at finde nye opskrifter og få inspiration. Jeg har, som andre (og jeg vil ikke nævne navne /URL’er), reflekteret over brugbarheden ved Ravelry – som jeg ikke “bruger” ret tit. Men jeg er kommet frem til, at det er endnu en ressource, lissom de mange blogs og de mange strikkebøger. Det rare er bare interaktiviteten, Web 2.0, som dem, der vil lyde smarte, kalder det; At man kan gå ind med mulighed for at købe tre “billige” nøgler Noro-garn på eBay og så se, om man overhovedet kan få noget fornuftigt ud af kun 3 nøgler af dette specielle garn (ved at søge på projekter med dét garn og se på antallet af brugte nøgler). Eller at man kan se de mange varianter af én ved første øjekast umulig opskrift for at se, om der måske er en udgave der gør, at man alligevel falder pladask for den.Ofte er jo modellerne i bladene helt umulige, åletynde, mærkeligt stillet op eller lignede, men ser man dem på en “rigtig” model, ændrer man måske opfattelse af en model. Eller fx. med noget garn: Jeg fandt noget meget billigt Debbie Bliss-garn på eBay, men kunne på Ravelry konstatere, at garnet åbenbart var rigtigt irriterende at strikke med…så sparede jeg de penge og tænder.

Nåh, vil lige afslutte endnu et par rækker på mit Anne Claire-Petit-kopitæppe…

Blog Widget by LinkWithin

4 comments to Svigermor

  • Bettina

    Hej igen, Tine,

    Jeg foeler mig ikke traadt over taerne, ville blot forklare, hvorfor egne erfaringer ikke altid kan overfoeres på andres situation. :o) Jeg er ikke din mor. ;o) Jeg er tvaertimod superstolt af Anna, naar hun kommer og fremviser sine meget flotte, udfoerlige og fantasifulde kreationer og koeber voldsomt ind af ting, de begge kan bruge kreativt, bruger gerne en hel soendag ved spisebordet, hvor der klippes/klistres/males. Jeg synes bare ikke, det (af andre) skal goeres til et problem, at jeg ikke vil laere lille Emil at strikke endnu, baade pga. hans alder og af hensyn til soesteren og os andre. Herregud, han gaar stadig med ble! :o)

    …og du har ret i det med haekling, det tror jeg ogsaa er lettere at styre for de smaa haender. Af samme grund har de ogsaa begge to faaet en vaev, saa de er altsaa ikke ukendte med haandarbejde! :o)

  • Jeg ville på inge måde gøre mig klog.

    Så undskyld hvis du føler, at jeg trådte dig over tæerne, det var ikke min mening, men som jeg skrev, så måtte jeg som barn ikke hverken hækle, strikke med mere, selv om jeg lærte at strikke, da jeg var 4 år og at hækle, da jeg var 6 år, fordi jeg meget hurtigt blev dygtigere end min mor og det ville hun ikke finde sig. Jeg måtte ikke kunne mere end hende, og da jeg kunne det, så måtte jeg ikke sidde med et håndarbejde, selv om jeg meget gerne ville, så ja jeg blev holdt nede. At jeg så ikke kan forstå min mor, hun burde da havde været glad for at hendes barn var lærenem, men nej hun tog det som en personlig fornærmelse, at jeg kunne mere end hende.

    jeg skrev af egen erfaring og det er så ikke altid, at det falde i god jord. Selvfølgelig skal begge dine børn nok lære at strikke, men hvorfor ikke begynde med at hækle da det er nemmere i hvert fald efter min mening og for øvrig så kan jeg fortælle dig, at min storebror både syr, strikker og brodere.

  • Bettina

    Hej Tine,

    Emil er altsaa ikke engang 3½ endnu. :o) Så ligefrem at holde ham nede vil jeg ikke kalde det. ;o) Han skal nok naa at blive en af de meget, meget faa drenge i byen (og i Danmark, for den sags skyld), der kan strikke, sandsynligvis endda inden han begynder i skole. Men jo, der skal tages lidt hensyn til Anna – naar det alligevel ikke betyder mere – da hun er et meget eksplosivt barn med et selvværd, der dagligt skal fluffes lidt op, og der altsaa ikke sker en disse ved, at Emil (og Anna) venter med at laere at strikke, til de begge er 1-2 aar aeldre. :o)
    Gemalen er boernepsykolog, saa vi tager skam stillling til saadan nogle ting konstant… :o)

  • Jeg kan godt forstå, at Anna ikke skal have et nedelag mere med hensyn til, at hendes lillebror er dygtiggere, men på den anden siden, han kan jo ikke gøre for det og hvorfor skal han holdes ned ?

    Nu ved jeg godt, at jeg er dum at høre på, men jeg måtte ikke hækle som barn, fordi jeg kunne mere og var dytigere end min mor, hun ville ikke finde sig i, at jeg – som kun var et barn – kunne mere end hende.

    Dine børn er to selvstændige indivere og de vil udvilke sig forskelligt og det skal de have lov for at blive harmoniske mennersker som voksene. Vil du også forhindre Emil i at læse, hvis han kan det før Anna ?

    For øvrigt så vil jeg give dig ret i, at man ikke behøver en opskrift for at hænkle, det er bare at få en ide og så ellers hækle der ud af.

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.