Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 17 / 09 / 07 >

Sikke et hul!

Det var da lidt af et hul, jeg røg i! Men imens har jeg haft syge børn på skift 2 uger i træk, så nu, hvor jeg dukker op igen, kan jeg godt se, hvor dagene blev af…og dog, for de gik jo med “ingenting”.

I mellemtiden har jeg bl.a. været til en hyggelig strikkeformiddag hos Bebiane – semisyge Emil var med på slæb, for hans feber gik op og ned fra dag til dag, da vi kom derom, var der intet med ham, men om aftenen havde han næste 40 i feber. Da han endelig kom i børnehave igen i torsdags, krævede det en ekstra indsats at få ham til at være glad ved det, for i mellemtiden havde den helt nye bedste ven fundet andre at lege med…men den misere er vi kommet igennem igen, de fandt hinanden, og nu er alt fryd og gammen ved aflevering. :o)

Samtidigt har jeg haft en enormt spændende og nærmest udfordrende weekend, der gik lige fra den ene til den anden yderlighed. Den har involveret min brors 25-års fødselsdag, en hyggelig, hurtig tur i Den Gamle By, en aften i også hyggeligt og nyt selskab med 10 kvinder fra en mødrenetgruppe, jeg har været en del af siden jeg var gravid første gang, et besøg på markedet på Ingerslev Boulevard i Århus og et – viste det sig – oppe-over-besøg hos en ung fætter, der psykisk havde brug for vores surprise-besøg, for nu kan der tages og bliver der taget hånd om ham og moderen har genoptaget kontakten – en lykkelig udgang, der letter en stor sten fra især min mors hjerte.

Markedet på Ingerslev Boulevard var virkelig spændende. Det var godt, jeg var begrænset af, at jeg 1. Ikke længere bor i Århus og 2. Var afhængig af mit lift hjem med min mor, for ellers havde jeg købt mig fattig der. Hvor var der dog mange spændende ting! Ingen torvevarer, som jeg troede, men kun lopper i massevis. Det var årets sidste loppemarked, og vejret var relativt godt (men der blæste jo en halv pelikan) med god solskin. Jeg fandt bl.a. denne lange tin-halskæde med en glassten, der næsten har samme farve som nogle af mine ametyst-smykker. For 35,- kom sælgeren af med sin konfirmationsgave fra 70’erne. :o) Et lille fad til mit kommende hverdagsstel, “Azur” fra Kronjyden/Nissen fandt jeg også enormt billigt, med småkrakeleringer, så jeg ikke skal ærgre mig over de første. :o) Det er mit “kommende hverdagsstel”, fordi jeg ikke har råd til en total udskiftning af vores dagligdagsspisestel OG fordi det er lidt mere skrøbeligt stentøj end et hverdagsstel bør være her i vores hjem med de to endnu små rødder.

Anna begyndte til gymnastik i sidste uge. Stor succes – trods alle forventninger. Sidste år sad gemalen med hende på skødet 5 gange i træk til Far/Barn-gymnastik, inden hun overhovedet vovede sig ud på gulvet for at deltage, så vi var spændte på, hvordan det ville gå med et helt nyt hold i år. Allerede ved indgangen mødte vi bedsteveninden! STOR glæde! To semibedsteveninder var også med, så det kunne næsten ikke blive bedre. Det viste sig, at bedsteveninden havde haft samme reaktion på gymnastik som Anna (på andre hold), men hendes forældre havde så ladet hende droppe det efter 3 gange. Sådan er vi jo så forskellige….

Men bedsteveninden havde jo benvarmere…! Så jeg lovede Anna, at sådan nogle måtte der til. Jeg nåede det lige, blev færdig i dag – fandt et nøgle OnLINE i kælderen og brugte én mønsterrapport på hver. De blev ikke vildt lange, men det dur heller ikke, for min erfaring er, at de ret nemt rutsjer ned, hvis ikke man strikker elastik med ind. Til gengæld har jeg strikket en 3×1 rib over 52 masker, så mønsteret ikke brydes for meget af ribbe, hvilket jeg ikke bryder mig om ved et i forvejen “travlt” selvstribende garn, og så skulle de sidde til.

Anna er glad, det er det vigtigste. :o)

Faktaboks:

Garn: OnLINE SuperSocke100, Sierra-effekt, farve 584

Pinde:  2,5 mm

Mønster: Mit eget. (som om det er noget *S*) – 52 masker slået op, 2-3 omgange glatstrikning, så de er lidt blødere i enden, 3×1 rib til mønsterrapporten i garnet var næsten færdig, så 2-3 omgange glat (af samme grund som i starten) og aflukning.

“Hyld” er jeg spændt på, efter at have set, hvordan det gik for Yt. Jeg kan slet ikke vurdere udseendet på den endnu, men den har været overraskende hurtig at strikke, der sker hele tiden noget, og da først jeg fik knækket koden med hulmønsteret forneden (og de andre nødder, der desværre er undervejs), begyndte det at gå hurtigt. Var der ikke kommet et sæt benvarmere i vejen, havde jeg været færdig nu. Ind til videre ser det endda ud til, at jeg kun skal bruge 2 nøgler Opal til den! :o)

Blog Widget by LinkWithin

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.