Jeg kan se, enden er nær:
Found you!
- You signed up on July 26, 2007
- You are #20915 on the list.
- 9902 people are ahead of you in line.
- 9118 people are behind you in line.
- 36% of the list has been invited so far
Jeg bliver snart lukket ind i mekkaet, strikkeindtryksoverflodens hjemsted, fortvivlens arne…det skal nok vise sig både at være godt og skidt. Mange af os husker, hvordan det gik, da vi kom med i hhv. Webstrik, det hedengangne Gavstrik, Strik og Spind og lignende online strikkegrupper…projekter og ideer stabler sig op bag dørene, under sengene, på badeværelset, i køkkenskabene (tænkte eksempler, naturligvis *fnis*)…og ideerne kommer stadig væltende. Men som jeg forstår Ravelry, kan man osse “bare” forsøge at bruge det til at holde styr på sine sager, sine projekter (som mange af os jer har brugt fx. Yahoos fotoalbum eller Flickr til), sine strikkepinde, ønskeprojekter med links etc., hvilket man får en meget god fornemmelse for med det dias-show over alle mulige Ravelry-egenskaber, der er blevet lavet. Men noget, jeg ser som en anden stor fordel – måske, det må jo stadig være på det teoretiske plan for mig – er, at man kan se en bestemt model strikket op på utallige måder! Mange strikdesignere/-firmaer overlader desværre fotograferingen af modellerne til nogle meget artsy-fartsy-fotografer, så det kan være svært, for ikke at sige umuligt at se, hvordan en model ser ud, men strikkes den op af andre og bruges den af andre, der ligner normale mennesker og ikke piletræer, så har jeg i hvert fald allerede i ånden overgivet mig til Ravelry. :o)
Jeg har vist aldrig fået præsenteret drenge-næsebamsen, har jeg? For at få skabt bare lidt farve på denne gråvejrsdag, fik næsebamsen lov at boltre sig lidt i en af orkidéerne. :o)
Den er så populær, at den allerede har sovs i den ene side af hovedet, for både denne og Annas bliver leget flittigt med, gerne ved aftensmaden. Man kan næsten ikke beklage sig over, at noget, man har lavet, er populært, meeeen det er altså ikke noget, vi normalt opmuntrer til. :o)
Bemærk næsen – en flot, transparent turkis perle, der matcher perfekt!
Det er jo ikke, fordi de kan indeholde alverden, kun 3-4 lommetørklæder, men når nu jeg ikke ooooorker gennemskue, hvordan de syede lommelet-fiduser bliver lavet (det kræver altid overvindelse for mig at finde symaskinen frem, men når så det kører…kører det godt), må jeg jo ty til det, jeg kan finde ud af i en håndevending, når “behovet” opstår spontant. :o)
“Bette” skrider fremad, og som sædvanligt er jeg nok bare rigtigt godt til at glemme, hvor store babyer er, når de er 3-6 måneder gamle, for ærme- og bulmål passer godt nok, når jeg følger målene i opskriften, den ser ikke forkert eller for kort *s* ud, selvom jeg mente, den så ud til at blive en del for stor. Som sidste gang slår jeg altså 6 masker op under ærmet til str. 3-6 måneder, og ikke kun 3, for så kan jeg få snoningen til at fortsætte pænt, det andet med kun 3 masker forstår jeg ikke helt….

Jeg er nummer 21460, så mon ikke vi lukkes ind samme dag?!
Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange nye fristelser, der vil dukke op på den side…
Hej Bettina,
Tak for linket til ravelry.com. Men der går vist et stykke tid, før jeg kommer med 😉
Found you!
* You signed up on August 31, 2007
* You are #30198 on the list.
* 18512 people are ahead of you in line.
* 1475 people are behind you in line.
* 36% of the list has been invited so far
Hilsen
Anne
Nå, så fik du også lokket mig ind foran portene til syndens hule….der er godt nok 19000 i køen foran mig, men hvad pokker -jeg har gode ben og står gerne op lidt endnu 😉
Tak for tippet vedr. snoningerne på Bette!
KH Julie