Det bliver en jul med hjemmelavede gaver i stor stil. Jeg er arbejdsløs. Ikke alene det, men dagpengene er på dimittendsats, så de er små, meget små. Nogle dage er jeg næsten fristet til at opgive tanken og hoppe på kontanthjælp, for så ville jeg få betydeligt flere penge mellem hænderne, som enlig mor til 2. Men optimisten i mig – med mottoet “Carpe Diem” – holder ved. Det bliver jo bedre snart … Ikk’?
Sådan har jeg også tænkt, mens jeg har kæmpet en kamp på det seneste, bevæbnet med nål og tråd … Det MÅ da gå, man sælger da ikke et broderi-kit med for lidt garn. Kan det nu også passe?
Men jo, åbenbart.
De sidste sting er blevet til med hiv og sving, med bittesmå garnender på blot 2 cm’s længde. Og det er kun lykkedes, fordi jeg er fraveget farvevalget i mønsteret og har broderet blade i 3 farver, og ikke kun 2.
Sådan noget møg, frk . Zippe, det er bare ikke i orden! Der er masser af garn tilovers fra fx hønens farver, men grundfarven er det mildest talt knebet gevaldigt med, og også en af de andre grønne nuancer, så jeg har simpelthen måttet snyde og bruge andre grønne farver end det, jeg burde.
Men som det jo næsten altid er: hvis modtageren ikke kender oplægget, ved man heller ikke, at der er “fejl”.
Men hvor har det dog været en kamp…
Det er virkelig for dårligt, det burde de næsten have at vide.
Den er ellers blevet virkelig flot, og så er der kun en i hele verden i netop den udgave.
Håber lykken vender for dig, så du snart finder et godt og vellønnet job.
Ja, det var dog ganske ærgerligt med manglen på garn, men det bliver nu pænt med din nødløsning.