Min mors butik

< 30 / 06 / 12 >

Finding my Knitting Mojo…

Det må betyde, at jeg er ved at finde mig selv ige, at jeg endelig er Gået i gang med noget reel strik. Mon ikke?
Jeg har i længere tid ikke orket at skulle koncentrere mig om opskrifter, så jeg har bare strikket et håndfuld store karklude. Så er de da klar til, at jeg finder et sted at bo med børnene. Men nu har jeg endelig fået gang i noget, jeg har drømt om i flere år.


Jeg har længe, længe, længe drømt om at lave min egen “Oxl“, for det er så smuk og skøn en fortolkning af en islandsk klassiker. Min søde veninde Birte, der bor i Island, fik et sådan sjal foræret en gang og en islandsk kollega her i Dk går også jævnligt med sit (begge har den røde udgave), så nu er jeg endelig blevet tændt. Jeg benytter mig af den gratis opskrift på Icelandic Moderne Lace Shawl og er allerede nu meget glad for udtrykket. For at få det lid rustikke men eksklusive udtryk, som Oxl også har, bruger jeg silkegarner af forskellige slags, både noget merceriseret købt i Netto for mange år siden og noget rustikt silke samt, som min kontrastfarve, noget æblegrøn silke/merino fra BC garn.

Den helt store udfordring har dog været, at jeg åbenbart har fået pakket mit KnitPicks-pindesæt ned. :( Vi har pakket en stor del af vores ting ned fordi huset skulle fotograferes med henblik på salg, og jeg har åbenbart vurderet, at jeg ikke ville finde den store strikkelyst frem igen lige foreløbig. Så det har dikteret den strikkepindestørrelse, jeg bruger… Jeg måtte tage nogen, jeg kunne finde i et gammelt,forladt strikketøj. Men det passer heldigvis meget godt til garnet.

…og så passer det jo perfekt med, at jeg denne weekend har min første egoweekend uden børn i mit eget hjem OG Tour de France starter i dag. Så jeg har slået røven i sædet og hygger med noget ordentlig strik, langt om længe. :)

- skrevet på min iPad, deraf kvaliteten

Blog Widget by LinkWithin

2 comments to Finding my Knitting Mojo…

  • Ville bare sende en liten klem fra en gammel blogg-leser som synes det høres godt ut at du føler du holder på å finne deg selv (igjen). Og sjalet blir nydelig. Litt rustikk-luksus må da passe godt når livet skal snus ut og inn og på hodet et par ganger.

  • Godt at høre at livet bevæger sig fremad igen.
    Måske er der så også håb for at høre lidt mere fra dig – her..

Leave a Reply

  

  

  

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>