Jeg fik en pakke i dag (faktisk to, den anden indeholdt to Bratz-dukker, købt via QXL til Anna *s*).
Interweave Press holdt udsalg af deres 2.sorteringsbøger for nyligt, dette blev i første omgang meddelt abonnenterne og jeg sad tilfældigvis lige ved computeren, da mailen tikkede ind. Det tog mig faktisk flere timer at komme igennem med bestillingen på den dertil oprettede hjemmeside! Men det betalte sig osse, for jeg fik disse to skønne bøger for 30$ inkl. porto. I like. *yummy*
Garnet er byttet væk! Forresten…det har jeg villet spørge om længe; Er der ikke en strømpeglad sjæl, der har lyst til at købe 2 fed Lorna’s Laces Shepherd Sock i farven Aslan? . Garnet er byttet væk!Jeg har engang modtaget dem i en “swap”, men jeg får dem altså bare ikke brugt. Og det er da synd for noget garn, der efter sigende skulle overgå de fleste andre strømpegarner. *S* Jeg har prøvet at google lidt på farven, så man kan danne sig et bedre indtryk af indfarvningen, men jeg kan se, der er kæmpestor forskel på udseendet af Aslan. Ved mit garn forstår jeg godt navnet (måske?), for det er faktisk nærmest lyst løvefarvet, ikke den der orangebrune som pelsen men mere som manken på en løve…meget flot. Det nærmeste jeg kan komme på Nettet er dette her. Garnet er vel nærmest en blanding af sandfarvet, natur, melon, laks… Dette her er til gengæld – på min skærm – med en form for lyserødt, og det er der ikke i mine fed. Smid mig et bud, evt. i form af bytte – skriv i kommentarerne (evt. med mailadresse, men er du med i Webstrik finder jeg din adresse dér, hvis du helst vil det sådan), så vender jeg tilbage til dig
På et tidspunkt skal den smukke, smukke “Hyld” osse på pindende. Det er der ingen tvivl om. Jeg køber normalt ikke opskrifter via Nettet, da jeg egentlig synes, min ikke særligt avancerede behov dækkes fuldt ud af de opskrifter, der er adgang til andre steder. Men Hyld…den skal ses, for at man forstår det OG den skal strikkes. Skal bare finde ud af, hvad søvsen det skal være for noget garn. Vil garnet ikke strække sig, give sig, lige så snart man sætter sig ned? Selvfølgelig vil bomuld, men vil uld gøre det? Nogen bud?
Jeg er egentlig optaget af Ugler og tanker om liv og død;
En af gemalens kolleger har fået en lille søn, Olaf, som vi skal på barselsvisit hos på fredag – bare jeg når det – og forældrene er lige flyttet til kommunen og kender ikke en sjæl her. Den tid husker vi godt.
)
Min mormor ligger for tiden på plejehjem. Midlertidigt. Nu er hun faldet så mange gange på kort tid og har brækketdiverse knogler, så endelig har man undersøgt hende grundigt: For 4-5 år siden fik hun fjernet et bryst pga. kræft. Nu er det brudt ud igen i det andet bryst, men det er inoperabelt pga placering og hendes alder, og samtidigt er der dannet metastaser i hjernen, så hun altså også har en hjernetumor. Det er blot et spørgsmål om tid nu…og det fortjener hun efter nu også at have overlevet sin 93-års fødselsdag for nyligt, stik mod sin egen forventning. Nu føler jeg en endnu større trang til at lære at kniple – på hendes kniplebræt med hendes kniplepinde (begge dele lavet af min far og min mor i min barndom) – måske er det knipling, jeg skal gå til til vinter?

Jeg har fulgt dig lidt hemmeligt.
Jeg faldt over dig i en søgning på Blythe dukker, eg fandt dig lige inden du modtog Ally McBlue.
Jeg er selv den lykkelige ejer af to styks, og tænker på hvornår man ser mere til dine skønheder?
Jeg synes bestemt du skal lære at kniple, det er en af de ting jeg føler jeg bliver nødt til at lære.
Har gennem et tidligere job siddet meget med gamle prikkebreve og den slags.
Og hvor vil det være ærgeligt hvis et gammelt håndarbejde uddør…
Hilsen Charlotte
Du er da bare nødt til at lære at kniple.