Ferien er slut…slut…slut!!! Og undskyld, men iiih, hvor har jeg set frem til det! *S* Som ventet er 3 ugers samlet ferie under hjemlige, meget hjemlige, himmelstrøg, en hård nyser for især ungerne, og de sidste dage er vi alle næsten hudløse af for meget “hinanden”. Vejret har jo heller ikke hjulpet, nu hvor vi har en så stor Emil, at vi mener, vi kan tillade os at lade dem lege i haven uden at vi også er der konstant. Med et hus i flere etager har man andre måder at være til stede på end i et et-etagershus, det mærker jeg tydeligt nu sammenlignet med vores ene år i Sdr. Omme i lejet parcelhus (*ptuj* *hark*), hvor mange ting var enormt meget nemmere med et lille barn…

Vi har råbt, beordret, holdt om hinanden i farlige stunder, vi har hvæset og spyttet…men vi har bestemt også grint, hygget, drillet hinanden, holdt om hinanden i gode stunder, kysset og krammet, holdt i hånd, læst bøger og råhygget…og nu er det så det sædvanlige, ferien er slut og det gode vejr kommer endelig, som ventet. Sen sommer i sensommeren.

I morgen afleverer vi så en Anna, der har savnet sine 3 veninder som vanvittig og som ikke kan vente med at lege “Daltonbrødrene” med dem…Anna mener, hun skal være Will, lederen, for Anna er en bet’ ski’ med 3 veninder, der alle er et hoved højere end hende. *s* NU lad os se, om hun overhovedet får forklaret dem, hvem Daltonbrødrene er. Her i huset har vi i løbet af juli erhvervet 4 Lucky Luke-dvd’er, og de er blevet set meget – rigtig meget. Faktisk skulle Emil gerne stadses ud i sit loppemarkedskøbte cowboydertøj, med godt greb i sine 2 seksløbere så han kunne skyde på de rigtige steder under indledningerne, og hver dag havde nærmest sit “Lucky Luke-citat” som kørte igen og igen fra begge ungers mund…

Og vi afleverer en Emil, der er blevet 3 i mellemtiden, og er blevet fravænnet både sut og middagslur. Bleen venter vi lige lidt med, selvom han havde en enkelt morgen lige efter sin fødselsdag, hvor han gerne “ville ligne far” med underbukser og uden ble, men det holdt kun i 4-5 timer. *g*

I dag fandt vi sågar 3 sutter, som havde gemt sig, og jeg kunne godt se på Emil, at det trak meget, det var tydeligt, at hans øjne nærmest suuuugede disse sutter, han holdt i hånden, dybt ind i munden og bare nød, nød, nød…lidt som en nybagt exryger…men jeg fik dem (nemt) fra ham med lidt lokkemad om at aflevere dem i Legoland hos piraterne. )

Sommerferien har for vores vedkommende handlet om Emils fødselsdag, gemalens jævnligt tilbagevendende hold i ryggen og konstruktion af et “gåind-skab”, som vi kærligt kalder det, i soveværelset (Bebiane, samme sted, som I har ekstra badeværelse på soveværelset). Det er godt nok for skønt, sådan et skab…vores er godt nok ikke stort, men det er virkelig rart på en svært definerbar måde…det er nok det mest “voksne” skab, jeg nogensinde har haft. )

Jeg er – ind til videre – blevet relativt disciplineret omkring strikketøj, mærkeligt nok:

* Jeg strikker på en tunika til Anna i lilla udsalgs-bomuldsgarn fra Lisette - den er ind til videre mest til bilture, da den er lille og let at strikke.

* Annas bølgetæppe er stadig ikke helt oppe på en meter, tror jeg ikke. Jeg har ikke haft så meget ro om mig så længe ad gangen, at jeg gad finde det frem ret tit, men det får da et par rækker en gang imellem. Det samme gør bølge-pudebetrækket, jeg begyndte på til bilturene…

* Jeg strikker vistnok på Mystery Stole 3 som så mange andre, men jeg er nærmest ikke kommet i gang med Clue 1 endnu!*g* Det har jo faldet næsten fuldstændigt sammen med en travl sommerferie, så dét kunne jeg altså ikke osse overskue.

* Jeg strikker på Japansk Rib i mokkabrunt Aldi-bomuld. Jeg ved ikke, om det er smart eller ej (altså med garnet, det bliver jo lidt hårdt efter vask), men nu prøver jeg. Og jeg prøver endda igen! *grr* Jeg havde nemlig strikket den foreskrevne spids og jeg var heeeelt oppe, hvor man skulle gøre klar til vandrette striber, men så kom var det liiiiige, jeg studsede over diagrammet…huh? Der var da noget andet derude i siden… derude lige efter kantmasken…? Sku’ man strikke sådan derude, helt anderledes? Argh! Men så slap jeg da for dilemmaet omkring den spids; jeg havde overvejet, om ikke man kunne slå 3 masker op ad gangen i stedet for 2, for med min kropsbygning syntes jeg, den spids blev for markant og ville gøre, at jeg skulle have nogle meget korte sider. Jeg ved godt, symmetrien forsvinder, de to spidser på brystet og forneden bør jo har jo nok ha’ samme vinkel – men sådan er der jo så meget. Jeg er i gang med den nye udgave med 3 nye opslag i hver side af spidsen deropad, og med strikopslagning synes jeg, det bliver ganske pænt og en fin spids, meget mere som den på omslagstegningen end på diverse fotos.

Jeg tror, jeg har fået et lillebitte behov for at få lidt styr på vores hjem, fordi spisekøkkenet efterhånden har fundet en form, som gør mig tryg. For noget tid siden fik jeg et gammelt, gammelt, afsyret hænge-vitrineskab, som min mor og far fik med, da vi boede i/flyttede fra den gamle købmandsbutik i Hundslev på Als, hvor vi boede, da jeg var meget lille. De har selv afsyret det (i dag er jeg faktisk ganske vild med originalmalingen på sådan nogle møbler, men dette møbel har en stor nostalgisk værdi som det er nu), det er tungt som et ondt år, har originalglas i endnu…og jeg er så glad for det, selvom jeg ikke helt ved, hvad pokker jeg skal have stående i det endnu! *g* Lige nu er det blevet hjemsted for tekander og -fyrfade samt specielle -krus samt kagedåserne, men det virker lidt sært, især fordi jeg alligevel ikke har plads til fx. min nyeste (yndlings-)tekande fra skønne Zeuthen. I al den tid jeg kan huske, har der under dette vitrineskab stået et lille skab som vi kaldte for dækketøjsskabet. Det er vel nærmest en servante-agtig ting, en låge og en skuffe, alt i (afsyret) fyrretræ. De to ting hørte bare sammen, men min mor “glemte” at give os undeskabet med, da vi fik overskabet. Da jeg for nyligt så det stå og fylde i butikken, fik jeg så lov at få det. ) Så nu er sættet endelig samlet igen, et helt “sæt” som er “akkurat li’dan, bare helt anderledes”, som man siger, når man er min mor eller mig. ) Der er ved at komme en form for samling på spisekøkkenet, men vores stue og vores bibliotek er kaos, rabalder, forvirring og nogle gange føler jeg, det nærmest er fortvivlende. Men med to små tasmanske djævle som afkom (kan I se Taz for jer, hvordan han speeder op og snurrer rundt og vælter alt på sin vej?) er ro, system og overblik ikke muligt i disse år. Ikke at jeg bor i side 32 fra Idemøblers efterårskatalog, langt fra….MEGET langt fra…. Men når ens smag i møbler og indretning stadig hænger lidt i “hvad der er råd til” blandet med et stort loppe-gen samt arvemøbler i stor stil, kan det godt være svært fx at finde lige dét møbel, der skal stå lige dér og indeholde de helt bestemte ting osv. Man kan ikke bare gå hen og måle op med en tommestok og så tage af sted efter den helt bestemte kommode, der mangler lige dér i hjørnet – det er nok nærmest som skoen, der skal finde Askepot, man finder et møbel, der ser ret smukt ud og som man bare ved skla med en hjem, og man håber bare, håber viiiirkeligt, at det passer ind. Vi mangler stadig at finde adskillige Askepotter. )

I første omgang har jeg fået styr på sølvtøjet (jo-jo, næsten et fuldt sæt til 12! – samlingen begyndte med skeer, som min oldemor (født præcist 70 år før mig) fik nu og da, med indgraveringer bagpå “24-12-1940″, “3-7-1939″ etc…) og vores Scanlines-”lueforgyldte bronze”-bestik; det gav en form for ro, at det endelig kom på plads i de rigtige, grønne filtbeklædte holdere i stofklædte skuffer. Billeder på væggene må der også gerne snart komme, men det har vi aldrig fået gjort det store ved efter indflytningen for 4 år siden. Jeg er ikke plakatdame, jeg vil ha’ originaler, jeg vil ha’ olie, jeg vil ha’ acryl…jeg vil ha’ raderinger og kobberstik, I don’t care, men jeg vil ha’ sjælen med. Så osse dét er der så som så med endnu, har jo nemlig kun råd til, hvad man se på loppemarkeder (engang skabte jeg selv, men det er alt for længe (og to børn) siden, desværre, jeg kan ikke finde kilden igen).

Hov…og så var der lige det med, at sommerferien er slut…så er sovetiderne jo nogle heeeelt andre, gerne så datoen når at skifte, mens man sover, ikke mens man sidder oppe…