Categories

A sample text widget

Etiam pulvinar consectetur dolor sed malesuada. Ut convallis euismod dolor nec pretium. Nunc ut tristique massa.

Nam sodales mi vitae dolor ullamcorper et vulputate enim accumsan. Morbi orci magna, tincidunt vitae molestie nec, molestie at mi. Nulla nulla lorem, suscipit in posuere in, interdum non magna.

< 11 / 07 / 07 >

Fotografen holder ferie/er syg/holder afspadsering (find selv på flere)

For at få skrevet et indlæg, dropper jeg altså lige fotografierne i dag. Jeg har ellers taget fine billeder af de gaver, jeg ind til videre har fået fra Fødselsdagsgruppen i Webstrik. :o) TUSIND tak…! Skal nok vise fotos senere, men der var lækkerier såsom pink stigegarn, lækkert lilla uldgarn, flot strømpegarn i “pigeblusestørrelse”, masser af blomsterfrø og en anelse chokolade. Så lækkert…og jeg holdt fødselsdag hver dag i ugen efter min fødseldag (der var sidste tirsdag, d.3.):

I dagene OP til fødselsdagen havde vi gæster fra Island, så der var lynende travlt – selve dagen startede med en mavepumper i overført betydning (men det er en helt anden snak, som jeg ikke tager her på bloggen), og i dagene EFTER min fødselsdag fik jeg voldsom influenza. Desværre var det lige op til, at min mor åbnede sin “virkelige” butik i Jels (slå meget gerne sommerferieudflugten den vej forbi, hun ville elske at få at vide, at I er blevet gjort opmærksom på hende gennem min blog *hihi*), så der var jeg på piller, og så blev jeg ramt semihårdt igen mandag. Men nu er jeg vist ved at være ovenpå igen. Det er så lige i tide til at begynde fejringen af Emil, der bliver 3 år d. 17. I morgen begynder med en kort fødselsdags-/afskeds -bolle-og-saftevand-“skovtur” på stuegulvet med den dagpleje, Emil stoppede så brat i (vi prøver at afslutte det, så vi stadig kan mødes og ses i byen), og er der gang i den lige til næste weekend.

Jeg er blevet hooked på lydbøger! Andre har længe brugt dem, når de strikker eller kører på arbejde, og jeg har et par gange prøvet på først computeren, mens jeg strikkede, og så på gåben, på en “slave-MP3-afspiller”, men det har aldrig fænget. Til fødselsdag fik jeg så en superlækker iPod Nano af familien, og nu er jeg hooked! :o)  Den står for tiden på Dan Browns Engle og Dæmoner, jeg får lige en 45 minutters tid med strikketøj, Pod og benene oppe hver aften, mens børnene leger eller ser børne-tv, jeg kan nå en 10-15 minutter på gåturen hjem, fra børnehaven hver dag, og det er altså bare viiiiirkeligt cool med sådan en. FEDT design, lækker og intuitiv at manøvrere rundt i, rrrrrrelativt nem at få til at samarbejde med iTunes (som er et must, medmindre man vil installere Linux på iPod’en), men det kræver lidt snilde i starten…men nu tænker jeg bare på, om jeg mon kommer til at overtræde en copyright, hvis jeg konverterer filer fra lydbøger, lånt på biblioteket, til iPod’ens format, når det jo kun er dér, jeg vil høre dem?? Hm, det ser sådan ud. :o(  Det var dog en forældet holdning. Hvis man nu ikke kan høre lyd på sin computer og aldrig kører i bil….?

Nåhmenanyhow…så er jeg, som sædvanligt, gået helt over gevind. Min lille, nye “ven” havde jo brug for noget varmt “tøj”, så den ikke blev ridset. Så jeg har bixet en opskrift sammen på en iPod-sock, der ikke ser aaalt for hjemmelavet ud, IMHO. Det synes jeg, oprigtigt talt, at ret mange af dem, jeg har set rundt omkring, gør, lidt for store masker, lidt for skæve masker, lidt for grimt garn, lidt for “hjemmelavet” at se på etc… (sorry, hvis du føler dig ramt – den, du selv har lavet er garanteret meget flottere! *S*). Det synes jeg var lidt synd til et så “slick” design som en iPod har…så nu har jeg produceret en stak i bomuldsgarn som sidder rigtigt godt til og som jeg overvejer, om jeg måske kan få lidt håndører for. :o)

En sommertop fra BC Garn er strandet lidt, da opskriften desværre var så dårligt formuleret, at jeg strikkede bærestykket fokert, også efter, at Bebiane var så sød at hjlæpe med at få det “uddybet” ved designeren…igen for vagt formuleret til, at det rigtigt lå lige for, nærmest tværtimod. (betyder “ialt” ikke “IALT til begge ærmer”, og ikke “til hvert ærme”…? *hrmpf* – og betyder “tag 1 maske ud på hver 10. pind” at man skal tage TO masker ud på hver 10. pind? Ja!). Jeg strikkede et restrikket bærestykke rundt, altså hver 2. pind i vrang, men denne gang overvejer jeg at strikke den som i opskriften, retstrik frem og tilbage og så sy den sammen bagefter…det ser alligevel næsten lige sådan ud som “trinene” ved omgangsskiftet, når man strikker rundt.

Toppen er så sød, at jeg lige skal tage mig sammen til at gøre den færdig, for den SKAL i brug…det er der ingen tvivl om.

Et ballerinasæt til Annas Build-a-Bear er snart færdigt, der mangler blot silkebånd, tyl og stofroser…men jeg er jo bare blevet opslugt af at læse… *G* Selv ved lydbøger skal der ikke meget til, før jeg bliver afledt… men hvor er det dog fedt, det har endda ført til, at jeg har grebet en ÆGTE bog med i seng…for 3. gang siden jeg fik Anna er jeg faktisk ved at læse en ægte bog, de to tidligere læste nærmest sig selv (Michael Laudrups Tænder og Da Vinci-mysteriet) , så de er*host* lovligt undskyldt. Så faktisk er jeg ved at læse to bøger på én gang, det er faktisk ret fantastisk for en, der lærte sig selv at læse som 5-årig, fordi der var så mange spændende ting at læse i verden, og læste højt for børnehave-kammeraterne…og som barn læste så meget, at hendes far kreerede et læsestativ af bl.a. en buksebøjle til at bære omkring halsen/nakken, så hun kunne læse overalt… :o)

Blog Widget by LinkWithin

2 comments to Fotografen holder ferie/er syg/holder afspadsering (find selv på flere)

  • Må vi ikke se din iPod sock? Man kan jo godt fotografere og lytte samtidig. Jeg er ligesom dig vild med min iPod, og den skulle jo helst ikke blive ridset!

    mange hilsner
    Lone, Silkeborg

  • Du er ikke alene – jeg bryder også copyright’en mht. lydbøger, men det er der ikke noget at gøre ved 😉 Jeg æælsker dem simpelthen. Mange ting er blevet lettere/sjovere, siden jeg begyndte med lydbøger – rengøring, madlavning, havearbejde osv.

    Hilsen
    Mette

Leave a Reply

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

  

  

  

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.