Jeg skrev vist sidst, at jeg “snart” ville opdatere mere grundigt herinde, så nu er det nu – opfattelsen af tidsbegreber behøver vi ikke komme ind på, vel?

Den primære anledning er pral.

Emil bar nemlig stolt sin nyeste hjemmekreation, “Fyrtøjet”, i børnehaven i dag. Den måtte lide den tort at ligge stille i december måned, hvor jeg jo bl.a. strikkede 4 par strømper til min mor (der kraftigt har hintet, at der da vist er en hel del flere adventssøndage fordelt over året *s*). Jeg røg også i at strikke en har, et par “mitered mittens” og et par håndledsvarmere i noget Noro Kureyon, men det har jeg ikke rigtigt fået taget nogle ordentlig fotos af endnu. Jeg er heller ikke 100% begejstret – det er ikke ligefrem det varmeste garn jeg har kendt til, så i denne ekstreme vinterkulde er det ikke dét, jeg oftest bruger.

Det er ganske vist:

Modellen (Emil, altså) var ikke helt overbevist om, at han kunne “se godt ud” på fotografier, så han gjorde sit bedste for at lade være.

Faktaboks:

Opskrift: “Fyrtøjet” af Annette Danielsen fra den skønne bog “Det er ganske vist”

Garn + pinde: Holst garn i “Sapphire” (2½ nøgle), “Tobacco” (30 gr) og “Bleached White” (24 gr) samt en rest sort fra lageret. Skønt garn! Gik vanemæssigt ½ nummer op i pindestørrelse i forhold til opskrift.

Ændringer?: Ja, strikkede den i str. 8 år, da jeg syntes, slidserne i siderne var lige lovligt høje for en uldtrøje, så den måtte godt dække lidt længere ned og ikke stumpe sådan. OG en meget væsentlig “ændring”: Anvisning på, hvordan ærmerne sættes til, passer altså ikke! Eller også kan hverken Lindse eller jeg finde ud af at læse dansk/en opskrift (og det første skulle jeg nu nok mene, jeg kan, men det andet kan det godt knibe med nu og da *s*). Jeg læste først Lindses kommentarer grundigt, EFTER at jeg havde indset, der var noget galt, så jeg var ikke farvet af hendes opfattelse, men jeg kan konstatere, at jeg har haft samme oplevelse som hun; Det første ærme skal ikke startes med at blive strikket sammen med en maske fra FORstykket med fra BAGstykket. Ellers kommer ærmet i med vrangsiden udad (tro mig, I know *s*). Kommer lige i tanke om, at der faktisk var et lignende problem – tror jeg – ved halskanten, som iflg. opskriften faktisk også ville være kommet til at rulle den forkerte vej, fordi der lige var røget en pind i svinget, så man startede fra den forkerte side med den brune rullekant. Men måske husker jeg forkert. Jeg tror i øvrigt, jeg fusker mig til et ekstra knaphul midt imellem de to, der allerede er der, for den gaber i halsen; det er dog fint nok, den står åben foroven….. Jeg strikkede i øvrigt ikke med “overfald” som i opskriften helt fra starten af på forstykket, men slog op som til bagstykket og slog så først de 3 ekstra masker op, da jeg kom til den hvide farve. Det tror/synes jeg giver den pæneste front, hvor man jo skal sy det sammen som på bagstykket.

Go’ eller No Go: Suuuuuuper-GO’! Ser man bort fra opskriftsvanskelighederne, så er modellen virkelig fed! Elsker sådan nogle pudsige snit som viser, hvad man alt kan opnå med blot to forskellige slags masker. Genialt! Også en genial konstruktion. Kunne sagtens strikkes til et helt andet udtryk med fx noget Kauni eller Evila effektgarn.

~~~

Og nu kan jeg så med god samvittighed hellige mig min grønne Sylvi, hvor jeg snart er færdig med ryggen; den skal jo helst lige nå at blive færdig, så jeg kan bruge den denne sæson, ellers vil det være ret surt at få den færdig for så at hænge den i skabet for at vente på, at den kan bruges om 3/4 år næste sæson.

Hvad der ellers er sket? Jamen pyha, altså. Vores lille, nye familiemedlem, Charlie, fylder godt. Supersocialt, rødt kattedyr, der får så meget opmærksomhed, at det halve kan være nok. Gang på gang må jeg fortælle Anna på 7½, at Charlie altså ikke er en håndtaske.   Emil er til gengæld meget påpasselig, fordi sådan et lille væsen jo har synåle for enden af alle fire poter. *suk*

Derudover gik hele vores december måned – og januar går stadig med det – med at være mentalt nede i kulkælderen, fordi Emil er blevet tildelt den “forkerte” skole, en anden skole end den, Anna går på. Havde der været flere år mellem dem, havde det slet ikke været så slemt, måske endda en mulighed (da Emils tildelte skole er byens “store “skole, hvor man samkører klasserne fra 7. klasse) , men det føles bare helt forkert, det her – nogle af jer, der har fulgt med på Facebook, har måske set det i forbifarten. Det er sådan, at vi i denne by har 3 folkeskoler. Den ene er endda først blevet en del af byens skoler inden for de seneste år, da det er en landsbyskole, hvortil børn her fra byen bliver kørt i bus. Denne by har og får simpelthen så mange børn, at de ikke kan følge med og ikke har plads, der mangler konstant dagplejeforældre, børnehaverne er overbelagte og får hele tiden presset flere børn ind, og skolerne har en “flydende” grænse for skoledistrikterne. Denne grænse bor vi desværre lige på. Og selvom der i reglerne for skoleoptag står, at man ikke har garanti for at få søskende optaget på samme skole som søskende, hvis disse søskende er optaget på en anden skole end distriktsskolen, så kan vi konstatere, at dette forbehold åbenbart endda gælder, HVIS søskende er optaget på det, der i sin tid var distriktsskolen. Allerede da skolerne fordelte deres kommende elever indbyrdes i december, og vi fik brev fra den “forkerte” skole (på en lørdag!), vidste de, at den var helt gal med vores tilfælde. Da Brian så ringede til dem mandag morgen, vidste de jo straks, HVORFOR han ringede, med det samme han præsenterede sig med sit navn. Og vi har fået alverdens forsikringer og beklagelser og er blevet lovet en ekstraordinær behandling, hvis det er menneskeligt muligt…men hvorfor pokker kunne de dog ikke have tænkt så langt INDEN de sendte brevene ud og INDEN de skar igennem og tildelte skoler? Det er frustrerende i en grad jeg ikke troede muligt. Inden vi fik det formastelige brev tænkte jeg ikke blot “Jamen, risikoen er der jo, det har vi fået at vide, men det er jo ALDRIG sket før, og det sker da i hvert fald kun for naboen” (men naboen er pensionist, så dem kunne det jo så ikke ramme *s*), jeg tænkte heller ikke tanken til ende om, hvor besværligt og forkert det ville være i hverdagen, men det vil virkelig få utroligt stor indvirkning på vores hverdag; ikke alene henter jeg børnene til fods hver dag, og skal altså hente i SFO fra to forskellige skoler hver eneste dag, og jævnligt følge dem i skole til fods, men er der fx skolefester, fastelavn, skole-/hjemsamtaler på samme dato, så kan det jo nærmest ikke lade sig gøre. Tænk på, hvor meget jeres folkeskoletid betyder, hvor meget den har påvirket jer til at være dem, I er i dag… Havde der været flere år imellem Anna og Emil, havde det måske været en anelse mindre forfærdeligt, men de står hinanden meget, meget nært, og de taler dagligt om hvor hyggeligt det bliver, når de skal følges i skole, have klasseværelser ved siden af hinanden etc på den lille skole, Anna går på. Vi skal forholde os til to helt forskellige lærerstaber, to forskellige sæt skoleregler…der er så mange, mange ting.

SUK!

Det fylder rigtigt, rigtigt meget og dræner mig lidt mere, end jeg havde troet. Det er også gået ud over min blog-lyst, men I er jo vel på det nærmeste vant til, at der efterhånden kun skydes med meget spredte hagl herinde.