Det lykkedes. Jeg har fundet det nye hjem til mig og de to vigtigste i mit liv, som har været grunden til, at jeg har været lidt længe om det… jeg ville ikke flytte i noget, der uden tvivl ville være midlertidigt, bare for at komme ud af det tidligere fælles hus. Det bliver lidt hårdt i starten med dobbelt husleje, men den må jeg bide i mig. For dette bliver mit og børnenes nye hjem:

Og jeg glæder mig rigtig meget. Det er en totalt nyrenoveret villa, så det bliver næsten ikke bedre at skulle starte med et nyrenoveret liv i. Det er stadig, som det ses på billederne, ved at blive gjort klar, men på tærsklen til efteråret kan jeg begynde at flytte vores liv til nye rammer, uden at se mig omkring og blive trist ved synet, fordi de væsentlige, hyggeskabende ting er pakket i kasser og sat af vejen, så potentielle købere kan se på huset uden alt muligt tingeltangel, mens vi bor her – og uden at føle mig både fred- og rodløs i det, der burde være mit hjem.

I skrivende stund sidder jeg med hjertet flået i små stykker…har for første gang sendt børnene på 3 ugers ferie hos deres far, i hans nye liv med ny kvinde og nye (hendes) børn. Weekender har jeg prøvet, med små skridt. Men dette er den helt store prøve… lod dem slippe fri af mine nok omklamrende arme, lod dem forlade dette nu helt stille og tomme hjem, hvor der kun er mig og kæmpekatten Charlie tilbage. Måske den kan holde mig beskæftiget med et par solsorte eller to…eller måske igen en lille flagermus, som den var inde med forleden nat?